"Gråmeleret baggrund og gerne lidt strithår i højre side, tak" / skolefotos vs. hjemmefotos

Sedlen er modtaget. Den er udfyldt og det ganske hurtigt som den plejer at blive det. Jeg er den slags mor, der nægter at hænge skolefotos op af mit barn. Det skal hverken mit barn eller hjem bydes. Jeg tåler ikke gråmeleret baggrund, jeg slår ud af den blå baggrund og får tics af de opsatte billeder.

Det er som om der sker noget lidt uhyggeligt, når barnet sætter sig foran linsen og skolefotografen siger, efter at have fotograferet 89.554 andre børn, "Kan du lige sige cheeeeese?". Og med et let klik, lidt lysglimt og et par blændede børneøjne senere, får du serveret et stakkels foto af dit ellers fantastiske barn, for en god plov. Og det spiller slet, slet ikke.

Et klassebillede får My dog ALTID - dét er hyggeligt! Og det skal med hjem! Men ellers ... Så er jeg meget mere til det vi selv kan fange dem i, stemning, i trygge rammer, i situationer som måske ikke altid er mindeværdige, men bliver et minde i sig selv, kun fordi billedet blev taget lige dér.