Den største julegave / børneværelse

I år var der lidt atypiske julegaver til børnene under træet. De lå faktisk slet ikke under træet – det kunne de ikke.

Når man har 2 børn, 2 piger, som er vildt heldige at have gode mennesker omkring sig, i form af bedsteforældre, tanter, onkler, mostre og alt det som også med et ord kaldes familie, så er det lidt svært at finde på nye julegaver år efter år.

Trods udfordringen neglede vi den totalt! Den største finke fik sig et keyboard, stativ, bord, stol OG prikken over i'et: HØRETELEFONER DERTIL! Yay! Sikke et smil der var og det er blevet brugt så flittigt. My har et ønske om at kunne spille klaver, så et keyboard måtte der til.

Det var straks være med mini – det var svært at finde på noget. Pixie er barn af en mor (host, den mor er mig og jeg er også mor til det ældste finke) der færdes riiimelig meget omkring en ret så lækker legetøjsbutik i indre by, så legetøj, dét kunne Pixie altså ikke få i gave.

Derfor blev der summet og skruet og banket, i dagene op mod jul. En hvid løgn om at "gulvet skal altså lige have noget smurt på, så det bliver pænt igen" blev fortalt Pi. Et aflåst værelse i 2 dage og bum så var der julegave: et styks stor seng og et "nyt" værelse, som Pixie længe har ønsket sig skulle være HELT mørkt (det blev reduceret ned til én væg) og med stjerner. Virkelig magisk!
Men hvordan skulle sådan en gave gives, uden at det var helt tamt? Der blev pakket et par heliumfyldte balloner ind, hvor nøglen til værelset var bundet fast. Da Pixie åbnede pakken juleaften (som jo faktisk lå under træet, men gaven var ikke rigtig deri), fløj ballonerne med nøglen op, og et kort derpå, hvor der stod at Pixie måtte tage nøglen og gå ned og åbne sit værelse – for julegaven i år, var så stor, at den ikke kunne være under træet.

Det gav et lille hvin og et grin, da Pixie åbnede døren til værelset. Så dejligt! Og trods der intet legetøj var fra far og mor, så synes hun altså det var en dejlig dejlig gave.