![]() |
Heeeeej Berta! Og bObles-dyr! |
Det er ikke vejret der menes i overskriften, det er det rene skum! Skum som kan leges med, nydes, tumles i og bruges i mange år. Ja, det er dyrt, dét der bObles, men når alt kommer til alt, så er det alle pengene værd, hvis ikke mere.
Vi har haft bObles i huset, lige siden Mynthe var 1 år. Vi lagde hårdt ud med en giraf og en gris. Begge udgåede nu, og jeg har hørt en fugl synge om, at de er eftertragtede til samlingen. Måske er det dér min pension ligger?
En invitation til tumletid i dag lørdag tog Pixie og jeg imod, så vi susede ind til det store København og fik os et par timer med andre børn til Tumleleg med bObles. Der er kommet nye farver - eller mangel på samme - alle de klassiske tumlemøbler er kommet i en grå udgave, med kobber logo. Udover det er der kommet mini-donuts, som er smadder fine og passede perfekt på Pixies 3-årige mås!
Når vi nu går den søde juletid i møde, skal Katrine fra Lille Nørd også være med til at skabe lidt hyggelighed i hjemmet: et styks julekalender med en opgave eller ting til hver dag i julemåneden har bObles også formået at sende på gaden. At få Pixie til at forstå - eller nærmere acceptere - at julekalenderen ikke må åbnes endnu, men først den 1. december, dét er dér mine evner som mor bliver sat på prøve. Alle de grin der var tidligere på dagen, blev skiftet ud med kæmpe store sjaskende tårer: "HVORFOR MOR? Hvorfor må jeg ikke få Kaaaaatriiiiiiinnnnnøøøø NUUUU?".
Livet er hårdt. Og lidt gråt i dag - på den gode måde :-)