Den nærmer sig, gør den. Julen, gaverne, slikket, saucen, hyggen og kiloene! Skidt pyt. Vi klarer det nok. En ny klassiske har sneget sig ind på bordet herhjemme: Finn Juhl TurningTray fra Architechtmade. Lige nu bor der intet jul på den - men jeg har "testkørt"årets kalenderlys derpå og det er dér det skal bo, gennem hele december.
Lige nu står den med sort plade fremme - december blivet mint igen igen igen i år, som det kan ses :-)
Du kan faktisk selv få fat i den fine bakke, hvis du er en heldig kartoffel - følg med på Instagram under min profil @sirlig hvor der netop er sat gang i en konkurrence om den lækre TurningTray.
Kalenderlysholderen er temmelig rå - lidt grim - men hjemmelavet! Yay! Beton blandet med papirstrimler, sat i en plastikbøtte med den runde facon, en billig lysestage fra IKEA i midten og så tørre, tørre, tørre.
Selve lyset er fra Søstrene Grene og det samme er træet med kobberglimmer.