Alle fotos af: skovdal.dk / Stine Christiansen |
Kageglade mødre, får kageglade børn. Sådan er der måske ikke heeeelt et gammelt ordsprog der lyder, men sådan er virkeligheden for os herhjemme.
Oftest ender det bare med, at jeg laver kagerne, pynter og regerer, samtidig med at jeg går helt vildt meget op i det og får gledet et lille "Ej, skal jeg ikke lige gøre det dér?" ind, når nu glasuren, chokolade eller andet skal fixes.
Men... I weekenden skete det! Børnene fik kagemagten. Og det var en sand fornøjelse! Glasur, glimmer, stjerner, frugt, drys og diverse var gjort klar, sammen med et hav af forskellige Karen Volf kager, da vi besøgte Børnemuseet i søndags. En invitation til kageevent, ville være tosset at sige nej tak til.
Børnene fik i et par timer lov til at gå kageAMOK! Det var en fest, fødselsdsagsfest! Og jeg? Jeg sad og sluprede i min citronvand, og kiggede pænt på.
Næste børnefødselsdag, skal stå på pynt af kager, jeg vil hjælpe med at gøre klar og hjælpe med at rydde op. Alt det mega sjove, det får børnene lov til, for de nød absolut, at mor ikke blandede sig - og de kunne jo sagtens styre det, uden at gulvet blev smut ind i gul glasur.
Favoritten hos mig var Karen Volfs Mariekiks med chokoladeganache i mellem - med et bambusspyd, blev det til den lækreste kæmpe kikseslikkepind. Det er lige præcis dem der kan ses, på fotoet herover med Mynthe.
Selv Pixie på 4 år (ja, hun har jo haft fødselsdag, det kan INGEN være gået glip af? Haha), koncentrede sig virkelig meget, altså lige efter hun var færdig med at være genert. Det er dog lidt ærgerligt at jeg ikke lige havde fået den her inspiration inden Pixies børnehavevenner kom til fødselsdag, det kunne have været sejt at lave sine egne små desserter: franske vafler med glasur og krymmel, minilagkager og så de førnævnte formidable "slikkepinde" med Mariekiks og chokoladefyld. En god idé er i hvert fald givet videre :-)
Det var en fantastisk dag! Børnene havde hygget sig og blev inspireret af Nikoline med bagebloggen. Det at pigerne fik lov til at lave et par spiselige mesterværker, helt på egen hånd, var mega fedt. På vejen hjem var de i hvert fald enige om, at det var næsten lige som at være med i Bagedysten - næsten! :-)