Quantcast
Channel: Sirlig
Viewing all 128 articles
Browse latest View live

Work that tan / dag 3

$
0
0
Obligatorisk! Især for piger... 
Hej, mit navn er Denise og er absolut ikke fan af bjerge. Squats kan godt pakke sammen. Tag et par dage på solkysten uden bil og din gadongadon bliver som ny. G I S P !

Frisk og frejdig ignorerer jeg at der er en shuttle til og fra hotel og strand. Jeg kan da selv klare den kilometer. Absolut! Går jo langt mere end en kilometer dagligt derhjemme, når hende den store gule hest skal luftes. Men jeg glemte selvfølgelig at Whiteover er flad som en pandekage og her på solkysten har the guy up there beriget dem med bjerge i hobetal.

Turen til stranden var fin nok - men da jeg gik ned af det sidste stykke bakke tænkte jeg godt ved mig selv, at jeg selvfølgelig skulle tilbage igen. Ned og sole på stranden. Døse hen. Falde halvt i søvn og høre lyden af havet og mennesker der forsigtigt går forbi. Arh! DET ER SKØNT! Der er intet bedre end at sove på en strand, din fornemmelse er stadig med omgivelserne, men dit hovede forsvinder lidt hen (ikke sådan bogstaveligt talt, har det stadig!).

Men.... Så kom vi til det: tilbage til hotellet. Jeg kæmpede. Jeg græd ikke. Men blev nødt til at SMS'e min mor da jeg nåede "toppen af bjerget!. O H  L O R D! Det var lige før jeg satte et dansk flag i jorden, bare lige for at markere, at vi altså havde klaret det.

Resten af dagen gik på hotellet. En lille omgang siesta - lidt Elle-læsning og hvor er det rart at have tid og ro til sig selv. Også selvom jeg kan mærke, at der er den der underlige tomme fornemmelse, når jeg ikke har pigerne hos mig.

De har det dejligt, har haft et par nætter hos farmor og farfar, de har fået lokket deres far til at tømme den lokale brugsen som er lukket (R.I.P., jeg vil savne de vanvittigt dyre impulskøb jeg gjorde der).

Men hey... Når jeg kommer hjem, så har jeg vestegnens bedste lår og mås. Det er stensikkert!

Lugten af æsel og glæde / dag 4

$
0
0

Torsdag blev en tur spækket med udflugt. Jeg havde talt med et ældre par som anbefalede mig at tage forbi Mijas og se byen i bjergene, med de meget hvide huse. Og sikke en god idé! Det var så fint, så "rigtigt" spansk og hyggeligt at bruge nærmest hele dagen der. Selvom jeg ikke gerne indrømmer det, blæste det dog lidt, og den lange frakke kom på.



Der lugtede grufuldt af æselt et sted - det næste af chokolade, så tapas, derefter duften af glæde og ro. Lugten af turist kom også frem når man så priserne på alt det skrammel der hang rundt omkring. Jeg sprang selvfølgelig lige i og har fundet et par ting til de små dunser derhjemme i Danmark! De skal ha' lidt spansk plastiklir.

Det er (også) påske i Spanien, men her gør man det ikke ret meget i karse og chokoladeæg. En anden ting de går meget op i "procession".


De tager noget bestemt tøj på og capirotes, som er meget spidse hatte, med et klæde foran, så kun øjnene har udsyn. Jeg var skræmt. Jeg så det heldigvis kun om dagen og ikke mens aftenen var faldet på. Børn gør det. Voksne. Alle. Jeg fik fanget et par børn inden optoget og stemingen var god. Jeg tror de hygger sig med det og at det skaber det fællesskab de værdsætter.


Til trods for at jeg er halvt spansk, anede jeg intet om dette før igår. Wiki hjalp mig lidt med hvad det var for noget, men at opleve det var meget intenst. Grædende voksne mennesker, de overdrevede klæder og alligevel en feststemning.

Efter alle timerne i bjergene tog jeg til Fuengirola, ned til havnen, hvor solen heldigvis havde lidt at sige. Men min kulør må jeg skynde mig at arbejde på - den er mangelfuld!

Den dag, den der dag, kom / dag 5+6+7+8

$
0
0
Yndlings! #mojitojunkie
Slider med and(!) - virkelig delikat. Tapasbaren "Picoteo" skal besøges igen ved mit næste besøg 



Så skete det. Det der bidende savn til mine børn. Den der fornemmelse af, at jeg aldrig klarer de næste par dage uden dem. Følelsen af, at du har brug for dem hos dig, se dem, kramme dem, snuse dem i håret og så selvfølgelig kysse dem overalt. Kinderne, munden, nakken, håret og også på de fedtede børnefingre.

Dagen igår blev alene brugt ved poolen, på hotellet og på værelset. Sneg mig ind forbi dr.dk/nu og fik set lidt af det der er muligt at se når jeg nu er her i den her del af verden. En så rolig dag, at de eneste fotos jeg har fået taget, var på Snapchat så alle venner og veninder selvfølgelig stadigvæk kunne holdes lidt misundelige over at jeg sidder her i varmen - og at jeg savner børnene frygteligt samtidig, det kan heldigvis ikke ses på mine glitrende stænger.

Det er dejligt hernede, og lidt savn har jeg godt af at mærke. Det går sikkert hurtigt over når jeg kommer hjem og er smurt ind i leverpostej og rugbrødsmadder. Selvom jeg også savner dét lige nu.

+

Jeg overlevede! Både savn, fly og taxaturen hjem til Whiteover. Dejlig tur, dejlig mad, dejlig varme, dejlige oplevelser og omgivelser - dejligt at være hjemme igen.

Børnefødselsdag for det halvstore barn / idé til leg

$
0
0




En af udfordringerne som forældre, er klart det der med at holde børnefødselsdag. Dengang mor var dreng, stod den på boller med smør, lagkage og så lige en tur ud i haven. Og det var skønt! Den plan holdte vi os - næsten - til i år.

Men 8 år gammel. Hvad skal man finde på, som ikke bliver for meget, for voldsomt, for dyrt og for besværligt? Jeg googlede mig frem til en hamrende god opgaveleg. Opgaver som alle kunne være med til, og som kunne være sjovt for især dén alder at gå igennem.

I bund og grund er det et antal opgaver, der svarer til hvilken alder fødselsdagsbarnet bliver. I vores tilfælde var det 8 år, altså 8 opgaver. Opgaverne skal hver især referere til, hvad børnene sådan cirka har lært eller kunne i den alder.

Det var en kæmpe succes! Flere sagde at de var spændte på at se hvad vi skulle lave når My fyldte 9 år. Dét er da alligevel et kompliment fra sådan en flok klistrede 8-årige finker.

Opgaverne var sjove, også for os, de par timer vi havde sat af blev godt brugt og vi nåede at blive færdige med lagkagerne 15 minutter før de skulle hjem. Og lige dér var jeg også helt færdig og drømte mest af alt om et Hvidovresæt bestående af sharwarma, cola og fritter + en elendig chick flick at sumpe til. Men det var virkelig virkelig fint med sådanne opgaver og det bliver nok noget i den dur næste års fødselsdag kommer til at gå med.

Og nå ja - børnene fik også lidt rigtig mad at spise (sagde moren der lige har skrevet ordet "sharwarma" i en guide til en god fødselsdag) inden alt det søde kom ned.


+

 



1. post
Først blev I 1 år. Der skulle I lære at gå.


Børnene får (en ad gangen) et par store sko på - vi brugte Sorelstøvler - og derefter skal de gå over snore i garn eller elastiksnor sat op på væggene med tape/maskingtape, der er spændt ud ca. 20-30 cm over gulvet. Det er blot vigtigt at snoren kan falde ned forholdsvis nemt, så de ikke snubler og slår sig.

2. post
Så blev I 2 år og skulle lære at spise pænt med bestik og ikke med fingrene.


Børnene får her hver især en flødebolle og kniv og gaffel - nu skal den spises pænt, uden at svine sig selv og bordet til.
3. post
Da I var 3 år blev I pludselig helt modsat. Når mor og far sagde ja så sagde I nej. Nu skal I svare modsat, dvs. forkert på mine spørgsmål.


Spørg gerne om ting om børnene hver især, det synes de er vældig sjovt. Fx. "Har Beate blåt hår?", "Er det rigtigt at himlem er lyserød?", "Er skolen grøn?". Mens denne post er i gang, kan den anden forældre passende forberede næste post.

4. post
Da I var 4 år gik I i børnehave og kom sikkert tit hjem med meget flotte tegninger. Nu skal I tegne et billede af jer selv, men uden at bruge hænderne.


Børnene maler med vandfarve med munden. Jeg fandt billigere pensler i Søstrene Grene til formålet. Papiret tapede jeg fast i hvert hjørne med maskintape, så det ikke skred rundt.

5. post
Da I var 5 år var der sikkert mange af jer der kunne binde snørebånd.


En klassiker! Lakrids/jordbærbåndende skal spises, så hurtigt som muligt. En anden idé der også stod i beskrivelsen hvor jeg fandt denne idé på sjovforborn.dk, er at lade det være en tov-leg, hvor børnene skal deles i to, og hvert "hold" skal holde i hver sin ende af tovet og slå en knude på rebet, uden at give slip på tovet.

6. post
Så blev I 6 år! I begyndte i skole og i skulle selv huske alle jeres ting.


Også en klassisk leg. Kimsleg. På et bord fx. ligger du skoleting under et klæde, fx. penalhus, blyant, blyantsspidser, saks, madkasse, bøger osv. - jeg tilføjede også lidt helt andre ting, som en klemme, tændstikker, vatpind osv. - lad børnene kigge i fx. 20 sekunder og læg herefter klædet over igen så tingene er skjult.

7. post
Så blev i 7 år og begyndte at pynte jer rigtig fint.

Lav hver især en sløjfe af filt og sæt på et spænde/hårnål. Så har du dit eget pynt.

Mest henvendt til pigefødselsdag. Ved fødselsdag med drenge, eller både drenge og piger, kunne man fx. lave posten om, så den handlede om at de nu sagtens kunne koncentere sig og synge en sang hvor ét af ordene skal byttes ud med noget andet.

8. post
Nu er I otte år og gamle nok til at lave jeres egen mad.


Børnene fik 3 kagebunde hver (små - der bliver 3 stk ud af én stor lagkagebund) og så var der ellers flødeskum, glasur, krymmel, flag, jordbærmarmelade, bananer og lys så hver især kunne pynte sin kage. 


+

Rigtig god fornøjelse med fødselsdagen! Kom endelig med tips, idéer eller andet til indlægget :-)

♥ L O P P E M A R K E D ♥

$
0
0

Yes. Nu er det nu. Juni bliver frisk, ny og I får hevet et par gode handler med hjem, hvis altså I kigger forbi i den kommende weekend (29.-31. maj). Jeg inviterer på homeshopping på højeste plan! Jeg sælger ud af hvad der nu gemmer sig og som jeg må sande jeg bare ikke skal have stående mere.

Så derfor... Kig forbi, stuen bliver forvandlet til loppehal med alt hvad hjemmet nu gemmer på. Der vil være tøj og sko (dame str. M/L og 39-40 i primært pæne sneakers fra Adidas, Nike, Reebok, Asics) børnetøj og sko (til piger, fra ca. 2-6 år), en masse babylegetøj, andre legesager, dukkevogne, Smallstuff seng, stole, møbler, lamper, køkkensager, nips og dims!

Jeg vil skænke et glas vand eller kaffe, så smut meget gerne forbi til et kig - der er absolut INGEN købetvang, så du skal ikke føle dig som en gene, hvis du kun når at få et kig og der ikke lige er noget der fanger fristen til at blive købt.

Det skal blive så rolig og hyggeligt og huset bliver tilfreds, når der kommer lidt ekstra plads :-)

It's my party / fødselsdaghåb

$
0
0
Det sker hvert år, samme tid - vi bliver ældre. Jeg er ingen undtagelse. Jeg er (også) en af dem, der oftest er lidt ligeglad med at jeg nærmer mig de 30 år, de 40 år og hvad der kommer derefter. Men en ting er jeg ikke ligeglad med: selskabet, maden og gaverne. Det betyder virkelig noget for mig og for børnene ikke mindst (mega meget en undskyldning for at lave en VILD kage!) - for fødselsdag er en fest! Uanset alder.

Ønsker har jeg selvfølgelig og her er et par få. Jeg ønsker mig også fjerning af hår på underbenene, en ny indkørsel, måske et par trækasser til at dække kapilærkasserne på terrassen med, men det er sgu ikke særlig pænt at smide i en collage! Så her er de pæne, blog-agtige ønsker - endda utroligt matchende i tonen.

Javist!

Hvor mange år jeg bliver? Ældre end jeg er nu....



1 / Radiohus pendlerne er fantastiske. Ganske klassiske, men lige mig! Pernille med bloggen Pescno har lidt til salg, og jeg gad gerne hapse et par stykker. Helst i mat! :-)

2 / Stropp fra byLassen er et helt spritnyt produkt, så desværre ikke til at finde med hverken rabat eller på tilbud. Så smart at den kan bruge på 2 måder: brug stroppen til at lægge enten magasin, trøje, tæppe. Brug knoppen som en ganske normalt knage. Jeg ser den i vores gæstebadeværelse, i stedet for de kedelige knopper i børstet stål.

3 / Utroligt simpel, utroligt fin! Pernille Corydon crossed ring har jeg luret på et stykke tid, men desværre ikke fundet den i min størrelse. Efter kiloerne ryger af min krop, følger fedtet på fingrene åbenbart med. Jeg håber at min mor, som jeg har vist den til og talt med om den (flere gange tror jeg?) kan finde den, for dén vil være så fin lige dér på fingeren.

4 / Meget misvisende med ét par sko. Jeg ønsker mig A L L E  sko fra Naked. A L L E ! Størrelse 39 eller 40, alt efter modellen. Punktum.

5 / Mine øjne smiler. SE DEN LIGE DEN STOL! Rosa OG messing. I ét. Jeg kigger på mit spisebord og føler at den der klassiker mangler. Og så lige i de farver. Den er kun mulig at købe her i 2015 så jeg skal virkelig oppe mig her de næste 4 dage og være ekstremt sød, hvis jeg skal have den, for prisen er heftig.

6 / Dansk parfume, var der en der bildte mig ind. Den ene havde ret. Dansk parfume og skide lækker! Den må gerne stå i skabet, ved siden af den helt vildt flot L'oreal øjenmake-upfjerner, vatpinde og hårelastikker med hårrester. Jeg tror at den vil passe ind i selskabet!

7 / Det er et must! Ingen liste fra en blogger/Instagrammer UDEN Royal Copenhagen. Men hit med det rå, matte og riflede sorte. Det er vildt lækkert og sådan en gang "mors overraskelsesgryde" kan kun blive pænere på sådan én.

8 / Det største dilemma herhjemme. Jeg får tics når jeg tænker på en lædersofa. Jeg får tics ved tanken om mine bare ben, balder og krop generelt, på en lædersofa. Jeg får tics ved tanken om at mit hjem skal have en lædersofa. Tilgengæld får jeg tårer i øjnene, røde knopper og også lidt sved på overlæben af at tænke på, hvor tit jeg støvsuger, vasker og ordner stofsofaen. SUK! En labrador holder dig igang. For life. Bolia har i øjeblikket 50% på Scandinavia-sofaen som jeg allerede sidder i. Den er rigtig god, passer til alt og måtte bare gerne lige være i læder.

Om det der med slankekure...

$
0
0

Det er sådan lidt med min krop, at den slet ikke har en "yo-yo"-vægt som mange beklager sig over. Den er mest bare yo. Y for "Ystyrligt-trang-til-kage" og o'et for "Oh-fuck,-jeg-tager-altså-endnu-et-stykke-kage". Kageformen har jeg. Ikke pære-, æble-, eller anden frugtform. Bare god gedigen kageform og jeg var (og er) træt af det. 

Det sidste års tid har jeg forsøgt at skære bare en smule ned på de dårlige vaner, fordi jeg godt selv kunne se, at str. 42 i bukser måske var noget stort, når jeg kun stikker 169 cm op i luften. Jeg kunne også godt mærke lårene svinge let, når jeg gik. Og når jeg ikke gik. 



Men der er bare det der ved mig, at jeg slet ikke kan undvære den hurtige mad, det vidunderlige bland-selv-slik (heksehyl!), chips med dip, kage, en kold coca-cola og aaaaalt det, jeg ved er hamrende usundt og skidt. Jeg er sådan en person, der siger til mig selv: "Jamen, Denise, du ryger ikke og du drikker kun ind i mellem alkohol, så du kan godt lige nappe sådan et Hvidovresæt,bestående af en dürüm med dåsecola og ekstra chili, det kan du da! Du skal da ha'!". 

Alligevel har jeg formået, ved bare at justere enkelte ting liiiidt ned, at opnå noget der er godt på vej til at blive en pæn ommodulering af kroppen. Ved begge graviditeter har jeg sneget mig op på 90(!) kg og det kan i den grad føles, mærkes og ses på, ikke kun mave, men også resten af kroppen nu. Jeg ville frygteligt gerne af med "dejen" midt på maven, strækmærker og alt det jeg fik foræret sammen med plukkeveer, hormoner, pigmentfejl og ej at forglemme et par solstrålebørn. Men det er en del af pakken og det har jeg accepteret. Den er der, dejen, den bliver der og det bliver den ved med - jeg må bare gøre lidt for, at den måske bliver lidt mindre slasket. Ah, alle de lækre ord! Slasket, dej og dip. 

Anne Bechs bøger (FIT på 100 dage og Tab dig hvor du vilhar jeg haft glæde af. Der er gode opskrifter og øvelser der kan laves hjemme. Intentionerne om at følge bøgerne til punkt og prikke, er der altid i de første par uger. Så sker der noget i mit liv. Jeg bliver glad, skal fejre noget og det sker typisk med mad. Eller måske stik modsat: jeg bliver ked af det og derfor skal jeg trøste mig selv - med mad. Som så mange andre påvirker mit humør ofte mine valg omkring mad. Er jeg ekstra stresset bør jeg spise sundt og det ved jeg selvfølgelig godt, men jeg ender altid med at vælge noget hurtigt "bare fordi jeg skal jo ha' noget". Alligevel tyr jeg til bøgerne når jeg skal inspireres, træne hjemme eller få et af Annes gode ord med på vejen. Det hjælper at kunne hive dem frem, når jeg føler jeg er røget lidt af sporet. Og så er der altså et par vildt gode dessertopskrifter! De sider er lidt krøllede efterhånden. Mm!


Jeg er ikke fanatisk eller tilhænger af en bestemt måde at spise på, en bestemt bane (LCHF, 5/2, tælle kalorier, osv.). Jeg er vild med brød, jeg spiser brød. Jeg er ikke så vild med youghurt, så det spiser jeg ikke. Selvom jeg slet ikke er systematiseret, har app'en LifeSum alligevel været en hjælp. Den kan guide dig lidt ift. hvor du er henne i dagens madprogram, om hvor meget "YIKES" der egentlig er i 1 donut, eller om pastasaucen er nødvendig. Justeringer gør meget i hverdagen og har du overhovedet brug for ketchup eller andet snask på din mad? Nah.


Oveni alt tænkeriet når det kommer til valg af mad, har jeg anskaffet mig en slow juicer! Den er vild! Den er god! Og det er mega sejt at du kan ondulere (igen et sejt ord) 1 kg spinat på ca. 1 minut. Og så LIGE ned i løgneren, maven og kroppen, som bliver så glad, så glad! Opskrifter finder jeg på nettet (Og Anne Bech har også et par). Jeg vil anbefale dokumentaren "Fat, sick and nearly deadpå Netflix. Skræmmende, men spændende dokumentar om Joe Cross der ændrer sit liv fuldstændig med en juicer. Jeg vil ikke råde nogen til at gå dén vej, men at se hvad der gør ved kroppen, det med at leve af grøntsager, det er vildt! Ind i mellem har vi brug for en "woaw"-oplevelse for at skubbe os selv videre - eller jeg har. 

Så for nu.. Så ser resultatet sådan ud. Det er noget af et dilemma om man skal vise kropsbillede eller ej. Men hey, jeg går ind i mellem på stranden, så risikoen for at se min krop i fuldt vigør er der jo alligevel! Godt nok er jeg ikke i sort/hvid så'n i virkeligheden, men du forstår nok hvad jeg mener.

Der er stadig meget at arbejde på, men det går da den rigtige vej! Jeg har intet mål, andet end at blive glad, for den krop jeg nu har.



Ferie / "må jeg godt spille på din telefon, mor?"

$
0
0

... de smiler, griner, pjasker rundt i vandet med bar røv, kun iført solhat og selvfølgelig faktor 100, så de i hvert fald ikke bliver solskoldede. Vi spiser koldskål med kammerklunker (jep!) og feriebillederne emmer af 100% overskud, hygge og i hvert fald ingen mobiltelefoner eller iPads.

Det er nok dét billede jeg har i hovedet, inden ferien begynder. Og så alligevel ikke. Jeg kan mærke at mine børn holder af at sidde i deres egen lille verden, stirre ind i en skærm - alligevel ret så god skærm, kvaliteten på min GameBoy var i hvert fald ikke SÅ god - gerne i laaaang tid, hvis vi som forældre tillader det.

Men det gider jeg ikke. Jeg vil se dem, mine børn. Være sammen med dem: blive så ør i hovedet af is, grin, sol og lange dage, at jeg nærmest har brug for ferie, efter ferien. Hver dag er ikke altid lige god, det ved jeg. Hver dag er der ikke høj sol og overskud til en lang dag på stranden med mange andre mennesker omkring sig. De dage er iPad'en, computeren, mobilen eller andet måske meget god i et par timer i løbet af dagen.

Hvorfor skulle børn være anderledes end os voksne, når det er os de påvirkes af? Min telefon er jo nærmest limet til min hånd, hvis ikke jeg husker mig selv på at lægge den væk. Jeg vil meget gerne blive bedre til at koble helt fra. Jeg synes det er sejt med alle dem der lige for tiden holder offline-juli - men det kan jeg ikke. Jeg vil heller ikke, når alt kommer til alt. Det er så stor en del af mig og vores hverdag til at jeg kan lade det helt være. I hvert fald lige nu.

Jeg håber bare, at børnene også husker det vi lavede sammen og at det ikke er Motor-Mille der kun bliver fortalt om i børnehaven når vi alle er tilbage til hverdagen. Og aaaaaarh, hvilken glæde det er at tænke på, at i morgen igen er fyldt med solskinstimer - og forhåbentlig lidt færre iPadskinstimer :-)

Sinnerlig hos IKEA / men hvorfor, IKEA? Hvorfor?

$
0
0





Jeg tvivler på, at der findes hjem, uden noget fra IKEA. Om det så gælder en skraldeposeholder, eller hele hjemmet er plukket ud af et IKEA-katalog, så er det der! Og hvad kan man gøre? Der kommer gang på gang fine sager, til fornuftige priser og så er det så nemt - til august sker det igen. Denne gang er det serien SINNERLIG som er som revet ud af naturen, lavet i samarbejde med Ilse Crawford (hey, jeg ved heller ikke lige hvem hun er, men jeg må læse op på det, hun virker spændende!).

SINNERLIG kollektionen indeholder møbler af kork og produkter af massiv akacie, keramik, mundblæst glas, bambus, søgræs og bomuld.

“Naturmaterialer er helt naturligt uperfekte, og derfor ville vi bevare ærligheden i materialerne og lade deres naturlige tilstand skinne igennem,” siger Ilse.

Det ser også så rart ud! Du kan næsten dufte møblerne, og du får absolut lyst til at slænge dig i dem, bare ud fra billederne.
Kollektionen er ikke en særkollektion, men beskrives som værende i "begrænset antal" - det er sikkert, at du skal være hurtig, hvis du har kastet kærligheden på noget af det. 


Vil du også med ind og se Flying Superkids? / vind billetter

$
0
0
... her var det et mirakel at jeg ikke faldt og slog mig
Det er sgu sejt med flyvende super børn!

I slutningen af juli, skal vi ind og se dem svinge rundt og det glæder vi os til! Børnene herhjemme skal nok blive drøn misundelige på de seje børn, selvom de også selv er gode til at svinge rundt, hoppe, danse og ikke mindst komme til skade i ny og næ.

Showet d. 28. juli er et velgørenhedsshow sammensat af Livol, Børneulykkesfonden og bObles som sammen sætter fokus på, at børn (selvfølgelig) kan komme lidt til skade i ny og næ - men at de alligevel ikke skal pakkes ind i vat, de skal lege, tumle, hoppe, danse, få sår på knæene, lære det dér med balancen og komme ud og prøve af, hvad kroppen den kan.

Ikke nok med at der er fokus på sundhed og motorisk udvikling, så går pengene fra velgørenhedsshowet til et nyt landsdækkende projekt målrettet dagplejere, hvor fokus er børn i alderen fra 1-3 år i forhold til at inspirere til leg og bevægelse, gennem udvikling af en kampagne med inspiration fra Børneulykkesfondens 'Hej, skal vi lege? - bevægelsesugen' hvor 50.000 børn deltager hvert år.

Via Lauritz.com er der blevet doneret, sponsoret og herefter solgt ud til det velgørende formål af alskens ting. Der er lige nu 2 varer tilbage - en sæt fra Sebra og en VOKSI-pose. Står du og mangler lige de ting, kan du støtte op om det gode arbejde og samtidig hive et par lækre sager hjem.

Du kan faktisk selv komme med til showet, ved at deltage i konkurrencen om 4 billetter til showet. Du skal blot skrive en kommentar herunder, gerne med din e-mail adresse skrevet således 'dinmail @ mailadresse.dk'(så er der ingen chance for robotter opsnapper noget som helst :-).

Du skal du selvfølgelig også kunne deltage i showet, som kommer til at foregå i København, tirsdag d. 28. juli kl. 18.30.

Hvis du oveni hatten også vil GLÆDE dig til at se showet, vil det være et ekstra plus :-) Jeg gør i hvert fald og tror det bliver sjovt at se, både for børnene og os voksne (uden skrabede knæ).


En vinder vil blive fundet d. 20. juli og kontaktet pr. mail. Da billetterne skal sendes, skal jeg have modtaget bekræftelse fra den heldige vinder inden d. 22. juli

Verdens bedste brød - og mest langsomme / opskrift

$
0
0




100% gluten og 100% fedt i et mix - så bliver det jo kun 50% af hver. Så kører vi!

Stegesoen her i huset, har efterhånden bagt en del brød og oftest de langtidshævede af slagsen. Jeg er slet ikke blevet for sund til at smide brødet overbords. Verdens nemmeste - og bedste - brød er altså bare perfekt! Men... Det tager laaaang tid at lave noget så godt. Helt præcist tager det 22 timer og 49 minutter. De 4 minutter af dem, har du reelt set dejen og brødet i hånden - resten er bare tålmodighed og tid.

Opskriften er denne: Jim Laheys perfekte brød - jeg ved ikke hvem Jim er, men tilgengæld ved jeg, at brødet er godt og ventetiden værd. Jeg har kopieret teksten herind. Hvis du ønsker at se billeder af selve dejen, kan du også se dem her.

____________________________

INGREDIENSER
1 g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
300 g vand
400 g hvedemel
8 g salt
En støbejernsgryde (eller stegeso/Rømertorpf) der kan gå i ovnen

____________________________
Sådan gør du:
Opløs gæren i vandet i en skål, og bland resten af ingredienserne i. Du skal ikke ælte, men bare vende melet med vand i 30 sekunder, indtil alt melet er vådt.

Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen stå på bordet i 12-18 timer – 18 timer er bedre end 12.

Hæld dejen ud på et meldækket bord. Den flyder lidt ud. Fold den et par gange med hænderne, først på den ene led, så på den anden.

Læg dejen op i en skål, der er smurt på indersiden, eller i et meldækket viskestykke, der foldes rundt om dejen. Lad den hæve i yderligere to timer.

I mellemtiden sætter du din gryde i en 250 grader varm ovn – helst en tyk emalje- eller støbejernsgryde (her valgte jeg at bruge min stegeso, som har stået i blød i vand forinden dette trin). Gryden/stegesoen skal stå i ovnen i mindst 30 minutter for at blive varm.

Tag den brandvarme gryde ud og hæld med det samme dejen op i – det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.

Sæt gryden/stegesoen i ovnen med låg på, og bag i 30 minutter. Tag låget af, sænk temperaturen til 230 grader, og bag i yderligere 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen, vip det ud af gryden og lad det afkøle på en rist i mindst to timer (det gjorde jeg ikke! 1 time fik det...).

Velbekomme!

Børne- og familiefilm på Netflix / anbefaling

$
0
0
Photo: David Tsay found on parents.com
Ind i mellem hænder det, at vi smutter forbi Slikland, blander for alt for mange kroner slik og tager hjem og forsøger at finde en god film, som vi alle gider (og kan) se.

Netflix er tit vores redning, men hvor har jeg dog googlet meget efter familiefilm med dansk tale. Selvom alt det der eftersynkroniserede er noget værre stads, så er det ikke muligt for os at se en engelsksproget film sammen endnu, uden at den 3-årige mister interessen totalt.

Vi har efterhånden set de helt klassiske og gode tegnefilm alt alt for mange gange. Madagaskar, Modig, Vilde Rolf, Kung Fu Panda og Frost er alle gode film, men vi vil gerne se noget helt helt andet. Her er de film, som vi alle synes var ganske udemærket og kan anbefale. De er alligevel en smule anderledes fra alt det tegnefilm vi plejer at se.

Filmene er alle med mennesker og det eftersynkroniserede look kommer man ikke udenom. Men jeg - som taler på vegne af de halv-voksne - synes nu det er ganske rart at se noget med "ægte" mennesker.

__________________________


Zathura
Rimelig sej film! Jeg blev ret overrasket (selvom jeg lige blundede et kvart sekund efter 1 time). Danny er den irriterende lillebror, mener storebror Walter i hvert fald, men alligevel formår lillebror at få ham med til at spille et gammelt spil, Danny har fundet i kælderen.

Filmen er spændende, lidt høj musik og med væsner jeg aldrig har set lignende. Pixie på 3 år kunne godt se den, men hun havde dynen foran øjnene en del gange og vi talte liiiige lidt om, at det kun er en film og at det hele er lavet på computer.... Måske.

__________________________

Charlie og chokoladefabrikkenDen er nok set, hvis ikke I har set den endnu, så gør det! Umpa-lumpaer, Willy Wonka, drengen Charlie og den mærkelige by, er et stort samsurie af alt det magiske chokolade gør ved en.

Hele byen er på den anden ende, da Willy Wonka udlover rundvisning til et par heldige, HVIS altså de finder en af de sjældne guldbilletter i den chokolade fabrikken laver. Men HVEM laver chokoladen? Ingen arbejdere møder på fabrikken eller kommer ud derfra.

Den fattige lille dreng Charlie for på fortryllende vis fat i en billet, og så begynder karrusellen ellers...

__________________________

Pigen og Ræven
Sød film om en pige som bliver gode venner med en ræv hun kalder Titou. Hele filmen foregår i den franske natur. Bjerge, skov og det vilde landskab og det ser næsten alt for idyllisk ud - og jeg skal være ærlig at sige at jeg som mor kom til at tænke "Hvorfor lader forældre dog pigen rende rundt derude helt alene, er de slet ikke bange for at hun kommer noget til bliver væk eller bliver ædt af ulvene?!".

Filmen er rigtig fin, i sig selv ret stille og alligevel gribende og med små finurlige ræve, så kan der godt udbrydes et "nåååååår" ind i mellem!

__________________________

Den magiske legetøjsbutikDet er også en af de ældre drenge på Netflix - alle legetøjsbutikker føles magiske når man er barn. Men når de også er magiske for de voksne der træder ind, så er der noget om det. Molly er ekspidient i butikken, men hun bliver mere end dét når den 243-årige butiksindehaver testamenterer alt til Molly.

Oveni det, ansætter indehaveren også Henning til at tælle klodser, dukker og dino'er og SÅ bliver den magiske legetøjsbutik først gal.

Den 9-årige Zach som besøger butikken, forsøger at hjælpe med at få styr på den rasende magi i den mystiske legetøjsbutik, som viser sig at være ganske levende.

__________________________

En som Hodder
Den er dansk og det kan mærkes! God film om drengen Hodder, der må siges at være lidt sin egen. Filmen er fra 2003 og er en filmatiseret udgave af Bjarne Reuters bog af samme navn. Hodder er en dreng efter mit hjerte! Han elsker rom snegle og sørger sirligt for at få sig en så ofte som muligt. De spændende og mystiske udtalelser, troen på det bedste i folk og en barsk folkeskole, gør hele filmen meget meget hyggelig og god at se, en aften når alle trænger til den der pause foran tv-et.

Det kan anbefales at sørge for romsnegle INDEN filmen, så man ikke får de alt for store cravings midt i det hele, så filmen bliver spoleret.

__________________________

Har du flere gode film fra Netflix at anbefale? Så skriv dem hjertens gerne i kommentarerne :-)



TRIPP TRAPP + IKEA "HACK" / genial opbevaring til stolen

$
0
0





Forleden spottede jeg det her geniale påfund via Facebook. En Tripp Trapp stol med opbevaring! Det er vel nok et hvert mor-eller-far-ordensmenneskes drøm.

Det er også SÅ simpelt, at det giver en lyst til at knibe en lille tåre.

DU SKAL BRUGE- en Tripp Trapp stol
- skuffe TROFAST (vi har den her til 15,- kr.)
- et glas vin

SÅDAN GØR DU
1. Forbered Tripp Trapp-stolen på at den snart får en appendix.
2. Gå i IKEA.
3. Køb en TROFAST skuffe.
4. Gå hjem.
5. "Slide" skuffen ind i rillerne i Tripp Trapp'en.

6. Fejr det vellykkede projekt med et glas vin.

Det ville have været uhyre lækkert, hvis jeg havde set det her da pigerne var små. Så kunne der være vådservietter (dengang fandtes de faktisk også med parabener), hagesmæk, sut og hvad der nu lige er brug for ved bordet, nede i skuffen.

Jeg synes i hvert fald at det er pokkers smart!

"Gråmeleret baggrund og gerne lidt strithår i højre side, tak" / skolefotos vs. hjemmefotos

$
0
0

Sedlen er modtaget. Den er udfyldt og det ganske hurtigt som den plejer at blive det. Jeg er den slags mor, der nægter at hænge skolefotos op af mit barn. Det skal hverken mit barn eller hjem bydes. Jeg tåler ikke gråmeleret baggrund, jeg slår ud af den blå baggrund og får tics af de opsatte billeder.

Det er som om der sker noget lidt uhyggeligt, når barnet sætter sig foran linsen og skolefotografen siger, efter at have fotograferet 89.554 andre børn, "Kan du lige sige cheeeeese?". Og med et let klik, lidt lysglimt og et par blændede børneøjne senere, får du serveret et stakkels foto af dit ellers fantastiske barn, for en god plov. Og det spiller slet, slet ikke.

Et klassebillede får My dog ALTID - dét er hyggeligt! Og det skal med hjem! Men ellers ... Så er jeg meget mere til det vi selv kan fange dem i, stemning, i trygge rammer, i situationer som måske ikke altid er mindeværdige, men bliver et minde i sig selv, kun fordi billedet blev taget lige dér.








Sådan lever du med en lys labrador / overlevelsesguide i 5 trin

$
0
0


Den 5. juni 2011 tog mit liv en uventet drejning. Selvom d. 5. juni er min fødselsdag hvert år (heldigt nok), så var det ikke dét der skete. Heller ikke det faktum at jeg var gravid i 5. måned med Pix, var en del af forandringen. Nej, det var en helt anden person, der ændrede hele mit liv, mit hjem og mine tårekanaler denne dag. Berta. En lodden filur på en 6-7 kg, SÅ nuttet, en jyde fra Suldrup, til en god pris.

Jeg synes bare der manglede noget, den dag jeg blev hundemor til Berta: en guide!

Efter 4 års forældretjans til Berta, er jeg moden nok til at lave en guide. En guide med alt om labrador, på godt og ondt. Glem de søde hundebøger fra biblo, GLEM DEM. Det er sådan her virkeligheden er. 5 trin, som gør din rolle som labradorforældre, meeeeeget bedre.

1. KØB EN CENTRALSTØVSUGER
Første trin er hverken at bruge måneder på at træne en labrador, sørge for at den laver bimmelim og bummelum udendørs, at den kan gå i snor og alt det trivielle ved at få hund. Nej, det lærer den ganske nemt og elegant. Du skal bare sørge for nok godbidder. Det vigtigste er absolut at opgradere støvsugeren. En centralstøvsuger er at foretrække, der kan posen trods alt indeholder adskillige liter hundehår, for en labrador fælder. 2 gange om året, i et halvt år af gangen.

I de værste perioder støvsuges der ca. 3 gange dagligt. Og det er udover den 1 1/2 time din flotte bolia stofsofa i grå trænger til at blive suget.

Alle gulvtæpper kan du også godt få ud af døren. Nu.

2. SKIFT GARDEROBEN
Jep. Det er skønt at shoppe! Men når du får en lys vidunderlig vaps af en labrador, så tvinges du ud i shopping: du skal skifte ALT ud med beige tøj. ALT. Sko, strømper, bukser, bluser. På den måde sparer du ca. 901.780 kr. på fnugruller, og ikke mindst TID, som du sparer ved ikke at skulle rulle dit sorte tøj 67 gange dagligt. Jeg sværger, ama'r halshug, at du vil blive glad for den beige garderobe. (P.S.: når du inviterer til noget derhjemme, så skriv i invitation at dress coden er beige tøj, det gør festen meget bedre).

3. HA' ET ORDENTLIGT STASH AF VÅDSERVIETTER
I de 14 dage årligt hvor vi måske er skånet for ALT for mange hundehår, der begynder der på mærkværdig vis at dukke små velplacerede pletter op på gulvet. Vi har en hunhund (ordet "tæve" kan jeg ikke bruge, Berta er jo nuttet!) og derfor kommer løbetiden snigende, når vi lige har en god ikke-fældeperiode. Suk. De mest syntestiske rengøringsvådservietter med æbleduft fra Lidl, er altid gode at have i baghånden. En ble til Berta, siger du? Den sidder på i nøjagtig ingen sekunder, før den er væk igen.

4. HÆV ALLE BORDE TIL CA. 1,5 METERS HØJDE
Mad, mad, mad, mad, mad! Her fik du lige dét en labrador tænker på. Et godt tip er at få hævet ALLE borde til ca. 1,5 meter, så minimerer du risikoen for at få stjålet din spegepølsemad fra spisebordet, mens du henter et glas vand.

Apropos mad, så lad være med at give din labrador stegte sild - det har vi lige testet for jer, det gav en foruroligende nat på dyrehospitalet. Vidste du, at en labrador snildt kan vise hvad den har spist, ved at lade det stråle ud af begge ender? OGSÅ på udstillingsglasmontren på Dyrehospitalet! Yum!
5. GLÆD DIG OVER DEN VOLDSOMME ENERGI
Og så er der jo også gode ting.. En Berta er god, energifyldt og specielt glad for at vise hvor lang hun egentlig kan blive, når gæster kommer på besøg. En rundtur i haven og gerne med et plastikdyr i munden samtidig, SÅ er hun i sit es!

Hvis du får dig en Berta, får du også en løbemakker for livet og du behøver slet ikke snakke forpustet med hende, når I løber! Hun kan de første par kilometer trække dig voldsomt afsted, næsten så du snubler, og hun griner af ikke af dig når du kun kan løbe 4 kilometer - hun vil bare gerne være med.

Når I så kommer svedende hjem, gider hun godt ligge med dig helt flad på græsplanen, hvor du suger og hoster efter vejret, mens tårerne løber ned af dine brandvarme røde kinder og sveden pibler ud overalt. Berta er heller ikke bleg for lige at slikke lidt af din sved væk, næh!

Hun er også en ven, som mens du er i bad, ligger LIGE udenfor bruseren og sørger for at der hverken kommer bussebøhmænd eller andre ind og overrasker dig! What a friend?!

Sågar når du skal tisse (eller andet, det gør vi jo allesammen), så sidder hun klods op af dig ved WC'et og holder dig med selskab. Dét kan børnene også gøre, men Berta vil sidde tættere. Der er intet som lidt tissehygge med den gule hest.

Når du spotter postbudet snige sig op af havegangen, er Berta heller ikke bleg for at give et lille hej til ham for dig. Og så bliver pakkerne stillet pænt foran døren og jeg slipper for at vise mit morgenfjæs frem.



Berta, hun er jo pisse uundværlig!


Den bedste - og nemmeste - tomatsauce / MAD

$
0
0
 




Det er slet ikke en hemmelighed at jeg er vild med (god) mad. Og især italiensk, det gør mig vældig glad og godt tilpas, det er oftest de helt simple gode ting, der giver den bedste ret. Lidt ligesom det VIRKELIG gode, men laaaaaaangsomme brød, som er helt ekstremt godt (og faktisk fungerer det også med den her tomatsauce).

Folk tænker "åh nej" når der bliver fortalt at der serveres spaghetti med kødsauce, men herhjemme er det sådan så vi klapper i hænderne, når dét står på menuen. Saucen koger nemlig med rødvin og får minimum 2 timer over blusset, og dét giver sammen med de få simple ingredienser (løg, bladselleri, gulerod, kød) et perfekt måltid, sammen med helt almindelig spaghetti.

Nå, nok om kød og sauce, nu skal det handle om en helt anden sauce. Den er nem, den er simpel, billig og virkelig virkelig god. Jeg bruger den altid til kødboller, på pizza, og som sauce til left overs der skal pimpes op med lidt lækkerhed.

Du skal bruge:
- et par dåser hakkede tomater (eller friske GODE tomater, tilsvarende mængden)
- 70 + gram smør (har du kun 60 gram, så brug det, har du 80 gram og vil ikke lade de stakkels 10 gram være alene, så tag det hele med)
- 1 løg
- salt og peber til tilsmagning

Og det er dét! Det hele smækkes i en gryde, lad løget være næsten helt, kog det en times tid og blend herefter det hele.

Et P.S.: Hvis jeg har en rest bladselleri, et par fed hvidløg der snart skal bruges, en lidt tør gulerod i grøntsagsskuffen eller lignende grøntsager, koger jeg også dem med

Og hvis der så overhovedet er noget tilbage, så gem det. Det kan holde sig et par dage på køl!

Styr på håret, eller hår på... Alt? / Få Barbies hår fint igen

$
0
0

Forleden fandt jeg ud af at der faktisk er et oldgammelt trick (ah, næsten...) til at få styr på Barbie's uterlige hår: vask det i skyllemiddel. Men da jeg får knopper og en kløende fornemmelse overalt, bare ved tanken om skyllemiddel og hvad det gør ved os og ikke mindst hvor forurenende det er, er dét bare ikke en løsning som jeg vil bruge på Barbie's nylonparyk herhjemme.



Det kan så heldigvis "koges" (høhø, dét her bliver sjovt om lidt) mere ned. Læg Barbie's hår i blød i næsten kogende varm, det må ikke boble vildt og voldsomt derud, men bare liiige sådan tilpas varmt, så det er meget varmt. Smid nylonparykken i vandet, lad det sumpe lidt og red herefter håret på normalvis. Det er meget nemmere at rede ud nu, end i tørt eller halvlunkent vand. En klat balsam vil sikkert også gøre underværker, men her er det varme vand redningen.

Når det så er tørt, er det lidt ligesom om, at Barbie har været en tur forbi Gunbritt!


Desværre ingen selfiestang i Barbie størrelse - det ville ellers have moret mig rimelig meget!

(Dette indlæg er på ingen tænkelig måde sponsoreret, det er bare så meget en undskyldning for lige at få lov til at klæde Barbierne på i 80'er tøj fra genbrugsbutikken og lege Denise 8 år. Må jeg ikke spole tilbage i tiden? Det var så rart bare at glæde sig til Disney Sjov og fredagsslik).

Bananis med kun én ingrediens (gæt lige hvad det er for en ...) / MAD

$
0
0




"Skyr is! Så lækker at du glemmer at det slet ikke er is, smag den før din nabo!". Den holder ikke. Vi smager, vi forsøger at bilde os selv ind, at det er ret godt, men inderst inde græder den lille pige højlydt og vil meget hellere have en bamseis med tyggegumminæse!

Men NU sker det! En sund(ere) is, kun én ingrediens, nem at lave og så både smager det som og ligner is.

Det er lidt som om mit fokus er skredet lidt fra bolig til mad, men frygt ej, det er kun fordi jeg er ret meget et menneske som alle andre, at jeg også spiser ind i mellem. Jeg bliver ikke ret mæt af at dimse børneværelser eller male stue.

Jeg er faktisk slet ikke den store isspiser, jeg er meget mere til chokolade. Eller en stor rød bøf. Ikke på samme tallerken, men du forstår hvad jeg mener.

I sidste uge forsøgte jeg mig med den simple bananis. Den er nem at lave, du skal simpelthen bare skære bananerne ud, fryse dem let (et par timer), blende dem til en mos, fryse dem igen og så vente til de er gennemfrosset. Og det var faktisk ret godt, specielt med chokolade ovenpå (høhø).

Et lille ekstra tip må være, at de i Føtex er begyndt at sælge poser fyldt med bananer, til en flad 10'er. Bananerne har måske et par ekstra pletter og er mere modne end de andre, men de er perfekte til denne is! Jeg købte en sådan pose, 10 kroner for 10 bananer og det gav 1,5 liter is.

Velbekomme!

Om 20 uger sker det ... / mine spanske gener

$
0
0


Som jeg tidligere i dag skrev på Instagram, er jeg halvt spansk. Det er helt rigtigt! Både bleg og spansk. Det kan lade sig gøre! Haha

Et ganske lille barn på 4 år var jeg, da min familie (og jeg) flyttede til Danmark. Direkte fra turistlivet i Las Palmas på Gran Canaria. Mine forældre havde restaurant på promenaden - jeg var en lille (100% spansktalende) pige, der gik rundt og fik pommes fritter fra gæsterne i restauranten. Og bum. Så var jeg i en dansk børnehave, fik serveret rugbrød som jeg ikke anede hvad var og skulle lære dansk. Det gik så stærkt, at jeg i farten glemte og ville glemme det spanske.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, har det ærget mig enormt, at have mistet sproget midt i min opvækst.

Tidligere på året har min bror og jeg taget et par spanskkurser, hvor vi var mellem 5 og 10 personer på hvert hold. Desværre skulle underviseren stoppe og det hele gik i stå. Det er bare ikke dét man vil have sker, liiiige som man synes det hele kører derud af og alt det espanol stille og roligt er ved at vende tilbage.

En søgen efter ny undervisning og hvad vi skulle gøre nu, blev sat i værk og netop  i dag er jeg begyndt på spanskundervisning igen - endda undervisning der er tilpasset mig, når jeg kan og der hvor jeg vil.

Igennem My Academy, som jeg ikke kendte til før, napper jeg 20 uger med tilpasset eneundervisning. Så går det forhåbentlig bedre, nemmere, men ikke nødvendigvis hurtigere, at lære det spanske godt og fra bunden. Jeg tvivler på, at man lærer særligt meget, ved at tage lynkurser og dets lige - jeg kan i dag mærke, at det passer mig, at jeg kan spørge, pege og få forklaret sagerne 2 gange hvis jeg har behov for det. Alene i dag har jeg fået forståelsen for de grundlæggende verber og bøjninger - og allerede lektier for! Wuhu! Og det er for engang skyld, slet ikke dårligt.


Den største forskel på at gå i skole og på at få undervisning i eget hjem, er nok den manglende uro (hurra!), at der er fokus på dig og hvad du kan og du ved at du kan spørge nok så tosset, uden at Bolette der er skide god til spansk, kan fnise nede i hjørnet. Til at begynde med i dag, gennemgik vi en plan, så vi sammen kunne se hvad der er af forventninger og hvilken slags student jeg er (fx om jeg studerer på en bestemt måde vha. computer/bøger, er lektier noget for mig, hvilket niveau vil jeg gerne afslutte på - en god afstemning underviser og elev i mellem). Overraskende nok, er min studiecoach også en mand der kan skrive, så selv jeg kan læse hvad der står! Haha, store øjne gjorde jeg mig, da det skriblede var læseligt. Thumbs up!

I næste uge skal jeg vise hvad jeg kan med de verber... Det bliver godt! Og så må jeg bede ham om at lære mig at kunne spanske menukort udenad, for er der noget der er vigtigt når det handler om at lære fremmedsprog, så er det at kunne bestille den gode mad! Haha

Jeg er udover bare at være (den snart helt spansktalende- og spisende) Denise, også mor til My der går i 2. klasse. Og lige netop for mit vedkommende og lektielæsning med mini mig, der kan tålmodigheden godt sættes på prøve. Det er  i overvejelserne at prøve et 10-turs klippekort til lektiehjælp hvor en kompetent underviser får sat skik på det danske fag, som ind i mellem kan være en udfordring for Mynthe (og jeg som en hjælp).

Jeg ved at det her vil lyde en smule usympatisk, men jeg kan altså få hevet den opgivende mor frem, når vi lige har læst i "Søren og Mette" at "Jep gik hen til katten". Og ordet "gik" er blevet gentaget 5 gange forinden, hvorfor kan mit lille myr så ikke også læse det den 6. gang? Det er dér jeg opdager, hvorfor jeg ikke er indenfor et pædagogisk fag og en god lektiehjælp i form af en person udefra, måske kunne være god at hive fat i. Og især hvis hun en dag får puttet sig ind på gymnasie, så står jeg i hvert fald helt af på matematikken! Gisp!

Men... Det er svært at pille mig ned i dag, jeg er i hvert fald fan af alsidigheden af min nyopdagelse!

Så lige om lidt... Skal vi sige 20 uger? Så bliver bloggen her, både dansk og spansk - arh ... Måske ikke 100%, men hvor kunne det være sejt!

Kom meget gerne med andre gode råd til at blive bedre til at lære, nu VIL jeg bare gerne have det sprog på plads! :-)

Jagtsæsonen er skudt igang! / årets vintertøj

$
0
0



1. Zara, duffelcoat / 2. Ellos, grå ribstrik / 3. H&M, mint tubehalstørklæde / 4. Angulus, støvler med spænde / 5. Little Pieces, "Pippi" strikvanter / 6. MarMar, benvarmere / 7. MP uldhue / 8. Wheat, vinterjakke Elinor, grå / 9. Zara, dynejakke, beige / 10. Rugged gear, basketstøvle / 11. Mini Rodini, hue med ører / 12. Zara, tubehalstørklæde / 13. Pompdelux, vanter (gode til at lave snebolde med!) / 14. Zara, tørklæde / 15. Soft gallery, strikhue / 16. MarMar vinterjakke, mørkeblå / 17. Green Comfort, sølvstøvle

Det er den tid på året..

Den store jagt på vinterudstyret er gået ind! Jeg ved godt at de (fleste) fædre synes det er noget pjat, og vi kan da bare lige smutte ned i et supermarked og finde vinterjakke, støvler, vanter, hue og varme sokker, på en kedelige tirsdag, sammen med mælk, riskiks og Derma Family shampoo.

Men som mor, der synes det klæder mine børn med pænt tøj, så er det her en jagtsæson! Du skal nå at finde frem til hvad du skal bruge, finde det i den rigtige størrelse og helst til den bedste pris.

Det er svært. Især svært når barnet når en vis alder. Den visse alder, er i år 8 år. Og for mit vedkommende er kønnet en pige. Hun er slet ikke en lille bitte pige der kan nappe alt det gode til en fornuftig pris. Næh. Det er svært at finde overtøj som er tilpas til en tween. Enten er det for “baby’ed” (mener My selv) eller også synes jeg som mor, at det er for voksent.

Vinterstøvler er en helt anden liga! Jeg fik igår begge piger til at stille sig op på et stykke papir, så jeg kunne tegne deres fødder af og få målt dem. My’s fod måler 22 cm. 1,5 cm i voksetillæg giver så at hun skal have en str. 36(!). Det er på grænsen til at være for stort i mange af de vinterstøvler My tidligere har været glade for, men alligevel giver det andre muligheder, da det faktisk også er en voksenstørrelse. Men udtrykket, dét er igen svært! Enten for “baby’ed” eller også for voksent. Det skal nemlig samtidig være nemt at tage af og på, sidde godt og helst ikke være i noget materiale der irriterer Mynthe (lige her træder hendes sensitive væsen i karakter).

I min iver efter et godt sæt vinterudstyr har jeg fundet lidt af hvert jeg synes er fint og som virker solidt og ordentligt. 


Budgetmæssigt synes jeg at det eksploderer! Jeg ville enormt gerne kunne klæde mit barn i danske lækre mærker, fra top til tå, men det er jo nærmest min årsløn lige dér ved den ene shopping (overdrivelse fremmer forståelsen liiidt, men næsten!).

Et lille mix og match følger her - budgetmæssigt er der dog forskel. Jeg fik brugt en del tid på at finde frem til noget godt - som alt er godkendt af en halvkræsen 8-årig - så jeg tænkte at jeg ville dele alt det jeg fandt frem.
Viewing all 128 articles
Browse latest View live




Latest Images