Are you the publisher? Claim or contact us about this channel


Embed this content in your HTML

Search

Report adult content:

click to rate:

Account: (login)

More Channels


Channel Catalog


Channel Description:

• FAMILIE, OPLEVELSER, BOLIG & INTERIØR – SAMT RESTEN AF MOLEVITTEN •

older | 1 | 2 | 3 | (Page 4) | 5 | 6 | newer

    0 0

    Når det bliver lunt og godt sørger de fleste af os for at få alt det ydre på huset gjort klar til sæsonen. Herhjemme er vi nærmest altid omvendt: vi bruger sommeren på at nyde haven alt det vi kan. Når de koldere tider nærmer sig, gøres huset og haven klar, så vi den kommende sommer forhåbentlig kan nyde varmen (som vi jo alle her i Danmark, krydser fingrer for i flok!).

    Vi har i nogen tid haft låger omkring huset. Lågerne er bygget i noget (temmelig) trist træ, der overhovedet ikke kan matche sig med vores fine parcelhus.

    Her i hytten er det mig der står for alt malerarbejde - eller oftest. Jeg er vild med at male og se forandringen! Knap så vild med forarbejde og afdækning(!). Det kan nærmest kun gå for hurtigt.

    Træet havde dog brug for en ordentlig omgang pleje. Og når malerprojektet skal kunne klare vind og vejr og helst holde mere end en sæson, så har jeg lært at det er en klar fordel at gøre alt forarbejde godt.







    NÅR HUS OG HAVE GØRES KLAR TIL VINTER

    Der blev smurt Superbase på efter en ordentligt grundrens og slibning hvor der var brug for det. Superbase kan bedst beskrives og sammenlignes med en omgang lækker hårkur i noget temmelig tørt hår (hvis vi nu skal tage den på "damesprog"). VILDT som det sugede, nemt at putte på og en fornøjelse at smøre træmalingen på bagefter. GISP en forskel!!! Det skulle jeg have gjort for længst! Jeg brugte efter anbefaling hos Sadolin, en billig pensel til at male, da træet er groft og uhøvlet og derfor var det fint med en budgetpensel.










    Og så skal giraffen vises frem! Lågen. Den nu fine låge! Snart følger de hjemmebyggede blomsterkummer også trop med en lige så fin maling og overflade. Nu passer det i hvert fald til vores nyfugede hus. Så kan efterår, vinter, forår og forhåbentlig en vildt god sommer, bare komme an! Jeg er klar til at nyde (i hvert fald den sidstnævnte sæson) i en liggestol. Og Pixies begejstring skyldes at hun synes det ser SÅ pænt ud. "Godt gjort, mor!" - det er altid dejligt med ros, fra et så vigtigt menneske. Men helt ærligt... Så synes hun altså at det skulle have været lyserødt, det træ der, eller måske lyseblåt - ligesom Elsa der laver frost og is!

    Farvekoden til malingen er Superdec fra Pinotex kode SN.02.28 - deeeeejlig grå, ikke for lys, ikke for mørk.



    0 0



    Den store beholder med tud, er også fra A table story - de fine "syltetøjsglas" fulgte med og Mynthe synes den er så sej, at
    hun mener vi ikke skal levere den tilbage. Jeg lavede hyldeblomstsaft og kom en masse mynte (krydderiet, ikke barnet!)
    derned. Smager virkelig godt!

    I et hjem hvor en 4-årig pige bor, kan det umuligt lade sig gøre, ikke at høre, se eller læse om alle de fine figurer fra filmen Frost. Især Elsa.

    Herhjemme er det heller ikke anderledes og nu når Pixie skulle holde fødselsdag, kom vi ikke udenom det: det ville blive en temafødselsdag og den ville blive kølig.

    Så hos A table story at man kan leje formidable tallerkner, bestik, fade, glas og alt der skal bruges til en ordentlig fest. Og en ordentlig Frostfest, det skulle Pixie ha'!

    Farven blå, krystaller og hvide sager, blev hevet frem og hvor spærrede Pixie bare øjnene virkelig højt op, da hun til morgen så det utroligt fintdækkede bord! Det var en fryd at lave kagen på det kraftige fad, lækkert at alt passede sammen på bordet og gjorde at Frosttemaet skruet op på det niveau hvor det er selv Elsa værdigt. Udover det smagte maden jo bare endnu mere godt, når den serveres på ordentlige fade. Det hele hængte virkelig godt sammne.



    Pixie har haft en vidunderlig dag, som hun selv havde pyntet sig op til med ballarinaskørt, én pompom og rottehaler. Dagen igennem er hun blevet begavet med viiiiirkelig mange pakker, der også indeholdt Frostting. Både klik-klak sko i plastik (og med lys!), tasker, spænder, bøger, puzzlespil, undertøj, halskæde, armbånd og malebøger - alt sammen med Elsa og Anna. Gisp. Men glad - dét blev Pixie!






    Kagen var noget af et projekt. Jeg synes nu alligevel at den blev okay, når nu den er lavet af sådan en amatørbager som jeg, der aldrig har leget med smørcreme før. Smagen kan kort og godt beskrives som smagen af 100% sukker. Og det røg lige ned, og satte sig fluks på lårene. Mynthe synes i hvert fald også at den var sej, så sej at hun måtte have et billede af den, så vennerne kan se den. Yay! Mor kan lidt endnu.

    Så nu har jeg igen igen skruet forventninger op... Men helt ærligt? Det er jo skide fedt at skabe en virkelig fin og smuk dag for sit barn, med hele pivtøjet! Vi andre elsker da også overraskelsen, selskabet og at dagen bliver lidt anderledes end til daglig, når vi har fødselsdag. Om det så er med Frosttema, en tur på grillen eller hvad det kan være der skaber rammerne for en dejlig dag, det er selvfølgelig helt individuelt. Men... Jeg kunne altså godt nappe et Frosttema til min fødsesldsg



    0 0








    Alle fotos af: skovdal.dk / Stine Christiansen
    Kageglade mødre, får kageglade børn. Sådan er der måske ikke heeeelt et gammelt ordsprog der lyder, men sådan er virkeligheden for os herhjemme.

    Oftest ender det bare med, at jeg laver kagerne, pynter og regerer, samtidig med at jeg går helt vildt meget op i det og får gledet et lille "Ej, skal jeg ikke lige gøre det dér?" ind, når nu glasuren, chokolade eller andet skal fixes.

    Men... I weekenden skete det! Børnene fik kagemagten. Og det var en sand fornøjelse! Glasur, glimmer, stjerner, frugt, drys og diverse var gjort klar, sammen med et hav af forskellige Karen Volf kager, da vi besøgte Børnemuseet i søndags. En invitation til kageevent, ville være tosset at sige nej tak til.

    Børnene fik i et par timer lov til at gå kageAMOK! Det var en fest, fødselsdsagsfest! Og jeg? Jeg sad og sluprede i min citronvand, og kiggede pænt på.

    Næste børnefødselsdag, skal stå på pynt af kager, jeg vil hjælpe med at gøre klar og hjælpe med at rydde op. Alt det mega sjove, det får børnene lov til, for de nød absolut, at mor ikke blandede sig - og de kunne jo sagtens styre det, uden at gulvet blev smut ind i gul glasur.

    Favoritten hos mig var Karen Volfs Mariekiks med chokoladeganache i mellem - med et bambusspyd, blev det til den lækreste kæmpe kikseslikkepind. Det er lige præcis dem der kan ses, på fotoet herover med Mynthe.

    Selv Pixie på 4 år (ja, hun har jo haft fødselsdag, det kan INGEN være gået glip af? Haha), koncentrede sig virkelig meget, altså lige efter hun var færdig med at være genert. Det er dog lidt ærgerligt at jeg ikke lige havde fået den her inspiration inden Pixies børnehavevenner kom til fødselsdag, det kunne have været sejt at lave sine egne små desserter: franske vafler med glasur og krymmel, minilagkager og så de førnævnte formidable "slikkepinde" med Mariekiks og chokoladefyld.  En god idé er i hvert fald givet videre :-)

    Det var en fantastisk dag! Børnene havde hygget sig og blev inspireret af Nikoline med bagebloggenDet at pigerne fik lov til at lave et par spiselige mesterværker, helt på egen hånd, var mega fedt. På vejen hjem var de i hvert fald enige om, at det var næsten lige som at være med i Bagedysten - næsten! :-) 

    0 0



    Jeg har en dyster fremtid som fattig studerende, en for-sjov-skralder (det varede én nat, vi havde det sjovt og fik 35 pakker ingefær, 4 planter og en pakke peberfrugt med hjem) og som nærigrøv, når det gælder enkelte ting.

    Den fortid slipper ikke helt og den gippede i mig, da jeg for en månedstid siden cyklede med Mynthe forbi et hus, hvor der var sat ting ud til storskrald. En rattanstol stod midt i det hele. Grålig, med pæne bøjninger, en lille bitte mikro smule ødelagt flet, men skidt pyt, det kunne fixes! Og det blev den.



    Selve overfladen var ikke køn og selvom jeg godt kan li' farven på de naturlige rattanmøbler, så måtte denne males. Et par dage forinden havde jeg kastet min kærlighed på farven Midnatsblå fra Sadolin og selvom jeg ikke vidste hvad jeg ville bruge den til, tog jeg malingen med hjem.

    Det var jo som KALDET da rattanstolen stod der og hviskede til mig. Mynthe synes det var meeeeeeega pinligt at jeg satte den store stol op bag på cyklen, mast ned mellem min ryg og cykelstolen. Hvad gør man ikke for at få en god stol med hjem? Alligevel kunne Mynthe ikke dy sig, da selvsamme hus, havde sat en kurv ud med gratis æbler. My's cykelkurv blev i hvert fald fyldt op. Og så fik vi os ellers en god samtale på vej hjem på cyklerne, om hvorfor man gerne må tage ting der står på gaden og hvad der skulle ske med stolen.

    Da vi kom hjem, måtte jeg bede Mynthe om at aflede Jonas' opmærksomhed. Jeg vidste at han ikke ville finde storskraldsguldet lige så cool som jeg. Den gik også! Der gik en hel dag, før han opdagede den.

    Først synes mini mig, at den der gamle stol, var meeeeeega grim. Men da My så forvandlingen, sneg spørgsmålet sig hurtigt frem:

    – "Må jeg gerne få stolen, mor?"


    Stolen fik ordnet det ødelagte flet, ved at blive limet og med strips til at holde det natten over. De skal fjernes igen – de er ikke ret kønne på sådan en stol :-)

    Malede stolen en enkelt gang, malingen dækkede så fint!

    Nu bor den hos My og hun er rigtig glad for den. Jeg er også glad for den, og håber jeg helt ubemærket kan lade den flytte ind i stuen ...





    0 0





    Det der med at være gift med en mand, som forbander legetøj i stuen laaaangt væk, det er en udfordring. Der er dog én ting, som Jonas godt kan holde ud at have i stuen: bObles.

    Selvom samlingen har været i live i 10 år nu (og det samme har bObles) så er han stadig helt okay med det – for han forstår det, det er skide lækkert og brugbart. For en månedstid siden kom der er gigantisk nyhed (bogstaveligt talt). Donutfamilien blev udviddet med en kæmpe storebror. Donut XL– hvor selv en farnumse kan sidde! Lige knap 60 cm i diameter er den. Donut'en. Ikke fars numse.


        Sammen med lanceringen af den store XL Donut, kom der også et sejt tilbehør til alle størrelser Donuts: et gyngeophæng!

    Mega fedt, nem at sætte på en hvilken som helst størrelse Donut. Der er dog et men: hvis du vejer over 80 kg, så prøv at styr din lyst til at svinge dig en tur i gyngen. Her måtte Jonas sande, at han er ægte voksen, med en "rigtig" mandevægt. Der gik vel en 3-4 "sving" og så sad Jonas på Donut'en, på gulvet – uden en snor til at holde dem gyngende. På én og samme tid, var det vildt sjovt og flovt. Men mest sjovt ... Haha :-)

    Det er helt vildt, så begejstrede børnene er for bObles og jeg kan kun blive glad af det! Prisen er selvfølgelig i den høje ende af hvad legetøj koster. Men det er jo ikke bare legetøj. Den første bObles Mynthe fik, er nu 10 år gammel, og den holder endnu. De sidste 10 år (arh 8 år for vores vedkommende) er den blevet brugt til at lege "jorden er giftig", som stol, hulebyggeri og det er ikke meget legetøj (og teknik for den sags skyld), der kan klare 10 års leg.



    Den lyserøde trekantede sag (nu bliver det frækt!) er Giraffen, som er en af de første bObles der kom til. Grisen i sort/hvid er også fra den spæde start. Det er sjovt at have dem, helt fra begyndelsen. Jeg kan huske da jeg købte dem, i en butik i Fields som nu er lukket. Motorisk havde Giraffen ingen fidus, og den blev derfor fjernet fra sortimentet. Grisen er senere ændret til en fisk (i 3 eller 6 lag). De var mærkelige synes jeg dengang, sådan et par kæmpe svømmehalsklodser med striber. Men satsede på dem og tog dem med hjem som fødselsdagsgave til My. 

    Nu er de med os, i vores 4. hjem siden dengang. Og de bliver her. Sammen med Donut mini, mellem og XL, rullebrættet, skildpadden, elefanten, krokodillen og kyllingen. 

    0 0

    Min barndom fra SpecialDay - så fin, gennemført og hyggelig!
    I weekenden havde jeg heldigvis både overskud og tid til, bare at være sammen med mine piger. Der blev langet papir, tuscher, farver, ler og levende lys på bordet. Vejret indbød totalt til en hel weekend ved spisebordet og med hovederne begravet i noget kreativt.

    Det er længe siden vi har haft tid til den slags, selvom jeg nyder det og pigerne ligeså. Vi fik prøvet et par nye ting: soft clay, som har en konsistens som skumfidus og som de mindste sagtens kan modullere. Det tørrer op og bliver "hårdt" på en blød måde – ja, det kan det altså godt. Det er nemt at sætte delene sammen. Den lilla fantasikanin var et sæt med soft clay nok til at lave den, medfølgende øjne og dut på halen.

    Fantasikanin i Soft Clay og en hemmelig hule i selvtørrende ler ...
    Skålene blev lavet i selvtørrende ler, direkte i melaminskåle og da leret var tørt, var lerskålen lige til at tage ud og male
    Almindeligt selvtørrende ler havde jeg også købt, det har vi heller ikke har prøvet før. Det har tidligere kun været Fimo (som vi også fik lavet én enkelt blomst ud af) vi har lavet ting ud af. Det selvtørrende ler var godt for både Pixie og Mynthe, men svært at bruge når ting skal sættes sammen, det skal skraveres og gøres vådt for at få det til at fungere, lidt som almindeligt ler du legede med til billedkunst i folkeskolen (aaaah, de BEDSTE timer der fandtes!). Det tog en nats tid, før vores ler var tørt.





    Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at lave noget også. Hvad det er, det ved jeg simpelthen ikke – og dimsen ender sikkert også i skabet med alle de andre ting, jeg bare bliver nødt til at lave, men ikke aner hvad jeg skal bruge til.

    Der er en lomme for hvert afsnit, hvor jeg vil lægge invitationer fra børnenes fødselsdage, billetter til udstillinger i og her er det opgaverne fra Mynthes 8 års fødselsdag, som jeg har skrevet om i dette indlæg.

    Notér rejser på kortet og indsæt fotos fra ferien
    Jeg glæder mig allerede til, at den er helt færdig og udfyldt og spækket med fine sager og noter fra pigernes liv
    Hen under lørdag aften blev kreativiten alligevel for træt og jeg tog mindebøgerne frem. Det er så hyggeligt! Og endnu mere hyggeligt bliver det, om et par år, når vi sammen kan læse og kigge i bøgerne, og huske tilbage på de ting og udtalelser, man får noteret i bogen. Den går helt fra graviditeten og op til pigerne når 15 år(!), så der er rigeligt tid til at få fyldt gode billeder, minder og citater i bøgerne. Det er sjovt at spørge sin 4-årige hvad yndlingssangen i øjeblikket er og svaret prompte er: "Søndagsbarn! Laaaaa' maaa væææær' dit søndagsbaaarn, dom domio kaldeeeer, spør' ik' om dine baller". Efterfulgt af et højt grin. Gisp. Vi taler ikke om hvem der synger den og hvad den handler om. Haha :-)  Ind i bogen med noten om yndlingssangen og videre til My som fik spørgsmålet "Hvad har du prøvet for første gang i år?". "Spist donuts! Mm". Donuts it is. I en alder af 8 år, har My for første gang fået den guddommelige hullede spise. Ren tortur fra moderens side, at det ikke er sket før!

    Mit (stakkels) barn er også begyndt til Crossfit. Det var altså ikke fedt at gå til dans mere, der skulle lidt sejere remedier til – og Mynthe synes Crossfit er sjovt, så jeg kan som mor godt pakke sammen ...
    Min barndom er en vældig fin bog – og en genial fødselsdag- eller julegave. Det er også svært at komme udenom, at de små tegninger gør den enormt hyggelig – og så pæn at den godt kan ligge fremme og være klar til at blive skrevet i, på hylden i stuen. Det er i hvert fald mit mål, at jeg i ny og næ skal tage mig tid til at få fyldt siderne ud, stille de sjove spørgsmål og få de geniale børnesvar, og skrible dem ned i mindebogen, for hver af pigerne, så de senere kan læse den, smile og mindes. Og forhåbentlig gemme den, til de bliver voksne og får brug for at huske alle minderne igen.



    Sådanne weekender her, dem skal der bare være mange flere af! Ingen planer, intet arbejde, bare lave lige dét der giver en ro, mere overskud og tid til at bage al den kage, vi også spiste i løbet af weekenden (den her gulerodskage er altså ret så god!).

    0 0



    ... med sådan en overskrift, er der noget at leve op til!

    Den her kage er altså god. Og ret nem. Og stensikkert et hit! Hvis altså man er til gulerodskage. Den er hverken gluten-, sukker-, eller fedtfri. Men den er god!

    - GULERODSKAGE -

    2 dl smagsneutral olie (jeg har brugt en billig solsikkeolie, shame on me)
    300 gram brun farin
    3-4 æg (alt efter størrelse)
    275 gram hvedemel
    1 1/2 teske bagepulver
    1 teske natron
    3 tsk stødt kanel
    350-400 gram revne gulerødder
    Lidt salt

    Olie og brun faring blandes, æggene piskes i blandingen ét af gangen. Hæld herefter alle de andre ingredienser i den våde blanding. Husk en lille smule salt. Tilsidst tilføjes de revne gulerødder

    Kagen skal have ca. 45 min. på 185 grader (almindelig ovn, ej varmluft).

    Denne er bagt i en lille bradepande på ca 30x25 cm.

    Tit og ofte kræver en gulerodskage noget formidabel topping - det synes jeg ikke at denne nødvendigvis gør, men hvis du nu alligevel liiiige vil lave den lidt fin, så er her en opskrift til det:

    - TOPPING -

    En bøtte flødeost (200-250 gram)
    50 gram flormelis
    1 stang vanilje (eller et godt drys vaniljesukker, hvis du nu ikke har andet)
    Revet citronskal og saft

    Bland, smør på den kolde kage og nyd det!


    0 0




    Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg ser de her sprællemænd igen. Sidste år lavede jeg dem med børnene og det der med at arme og ben går i helt forkerte retninger, det er altså sjovt. Modsat, var det lidt sært, at klippe sit barn i stykker. De lavede grimasser og lukkede øjnene imens. Haha

    Det er en rigtig fin gave børnene kan lave (med hjælp fra en voksen) til bedsteforældrene, eller måske bare som julepynt til træet. Jeg synes nu ikke de er så julede og det er måske dét jeg godt kan li'.

    Det tager ca. en times tid at lave et sprællebarn (uden spræl).



    SÅDAN GØR DU

    Tag et foto af barnet. Helst op af en hvid væg. Jeg har lige hurtigt lagt lidt hvidt på gulvet inden jeg knipsede løs, så det blev nemmere at klippe kroppen fri bagefter.

    Du kan godt bruge et lille 10x15 cm foto, men det bliver MEGET småt. Min. A4 kan gøre det. De fleste printere kan sagtens printe ud på lidt tykkere papir eller karton. 


    Klip kroppen ud. Jeg har klippet mere lige ved fx. blusen osv. 


    Herefter skal du klippe ved skulder, albuer, "hofte", ben , samt under knæet. Se evt. fotoet så du ved hvad jeg mener.

    Lav pæne afrundinger ved alle kanter - det giver lige lidt "afslutning" på de meget spidse kanter.

    Så skal der nulres! Lav huller i krop og arme og ben og sæt dutterne i (shit, jeg har glemt ordet, hvad hedder de???) så det er muligt at sætte ben og arme på aaaaaalle mulige måder. 




    Klip to stykker tyl (ca. 30x10 cm) og ri dem sammen. Du kan også sagtens bruge andet som skørt, eller helt undlade det. 





    Sæt snor i toppen og NYD NYD NYD dit sprællebarn! Det er nemt at holde! Du skal hverken give det mad, drikke eller høre på det skændes med sin søster. Det larmer ikke og sprællebarnet smiler altid til dig.

    TIP! Her har Pixie fået et tylskørt. Jeg tænker at en lille sprælledreng kunne få en fin filtbutterfly. Du kan også lade barnet have nissehue på inden du tager fotoet, SÅ bliver den i hvert fald julet, den endelige sprællemand.





    0 0

    I år var der lidt atypiske julegaver til børnene under træet. De lå faktisk slet ikke under træet – det kunne de ikke.

    Når man har 2 børn, 2 piger, som er vildt heldige at have gode mennesker omkring sig, i form af bedsteforældre, tanter, onkler, mostre og alt det som også med et ord kaldes familie, så er det lidt svært at finde på nye julegaver år efter år.

    Trods udfordringen neglede vi den totalt! Den største finke fik sig et keyboard, stativ, bord, stol OG prikken over i'et: HØRETELEFONER DERTIL! Yay! Sikke et smil der var og det er blevet brugt så flittigt. My har et ønske om at kunne spille klaver, så et keyboard måtte der til.

    Det var straks være med mini – det var svært at finde på noget. Pixie er barn af en mor (host, den mor er mig og jeg er også mor til det ældste finke) der færdes riiimelig meget omkring en ret så lækker legetøjsbutik i indre by, så legetøj, dét kunne Pixie altså ikke få i gave.

    Derfor blev der summet og skruet og banket, i dagene op mod jul. En hvid løgn om at "gulvet skal altså lige have noget smurt på, så det bliver pænt igen" blev fortalt Pi. Et aflåst værelse i 2 dage og bum så var der julegave: et styks stor seng og et "nyt" værelse, som Pixie længe har ønsket sig skulle være HELT mørkt (det blev reduceret ned til én væg) og med stjerner. Virkelig magisk!


    Men hvordan skulle sådan en gave gives, uden at det var helt tamt? Der blev pakket et par heliumfyldte balloner ind, hvor nøglen til værelset var bundet fast. Da Pixie åbnede pakken juleaften (som jo faktisk lå under træet, men gaven var ikke rigtig deri), fløj ballonerne med nøglen op, og et kort derpå, hvor der stod at Pixie måtte tage nøglen og gå ned og åbne sit værelse – for julegaven i år, var så stor, at den ikke kunne være under træet.

    Det gav et lille hvin og et grin, da Pixie åbnede døren til værelset. Så dejligt! Og trods der intet legetøj var fra far og mor, så synes hun altså det var en dejlig dejlig gave.








    SENG fundet på dba.dk / LUFTBALLON fra karrusella.dk / VÆGFARVE søgrøn fra sadolin / SENGEBORD raspberry pink fra sadolin / STJERNER fra sirlig.dk / SKY fra mouche paris / OPBEVARING trofast fra ikea


    0 0











    I morges kl. 8.30, gik det op for mig, at den kage jeg tænkte ville se så fantastisk og lækker ud til min formidable nyudklækkede 9-årige, pludselig lignede noget der i hvert fald ikke var til en børnefødselsdag. Derfor slog jeg korsets tegn, satte mig foran computeren, spurgte Pinterest til råds og en idé poppede op: Kaniner, bobler og træer blev fundet frem fra diverse stykker grafik online og printet på et stykke A4-papir, klippet ud og limet på spyd.

    En mega hurtig, fin løsning, som giver uendelige muligheder! Jeg er sikker på, at der kan laves utroligt eventyrlige kager, ganske hurtigt, uden at du har behov for at udvikle vilde Mette Blomsterberg-skills. Den nærmest kulisseopbyggede pynt, er nem, hurtig og kan sættes i kagen lige før servering.

    Det fine 9-tal er en stjernekaster fra Karrusella. Lysene undgik vi, da vi fredag havde riiiiiigeligt lys i de fine cupcakes pigerne fra Mys klasse fik lavet (det var en succes, kagepyntning til de store pigers fødselsdag kan anbefales!).

    (Og før spørgsmålet kommer: må man overhovedet printe fra nettet fra dygtige mennesker og bare rippe deres plakater for kaniner? Svaret er ja - privatkopiering er lovligt. Det gælder bare om at du bruger det privat, ej videregiver eller sælger hele/dele af andres værker med ophavsret. Men.. Støt nu ellers i al almindelighed de dygtige mennesker der findes i verden, kopister har vi så rigeligt af!)

    Selve kagen er banankage med en modificeret opskrift fra Valdemarsro. Kagen blev bagt i en skål (fra Iittala, de kan nemlig tåle at komme i ovnen) så den fine runding øverst kom frem. Egentlig skulle der slet ikke have været papirspynten på jo, det skulle "bare" være en banankage, delt i 3, med chokoladeganche i mellem lagene og til sidst smurt op med chokoladeganache og et lag karamel over. Men.... Karamellen blev ved med at løbe og løbe og løbe og løbe.. GISP! Ind i mellem sker ting for en grund. Og grunden var her, at jeg skulle have løbende karamel, så jeg kom til at tænke på jordtoppe, kaniner og eventyr.


    Og helt ørligt, hvor får man bare gode gaver som 9-årig! Mynthe er blevet meget selektiv omkring gaveønsker, hvilket jeg er utroligt glad for. Det giver hende gavegivere der kan finde, udvælge og læse hende i de sager My foræres: gode, smukke, kærlige og rare ting og følelser. Dét er fedt! Mynthe er nu puttet smilende i sin nye seng (som hun fik i gave af os) og jeg kunne mærke og føle, at hun er så glad og rolig, efter et par dage fyldt med familie, veninder og glade toner. Sådan skal en fødselsdag bare være, altid.

    0 0


    Yay! Et lille bitte mini fix af et skab - det er fedt! Mini makeover'eren er lavet med Pretty Pegs og maling fra Sadolin, selvfølgelig i årets farver. Såre simpelt, så der er blot lavet en billedguide (desværre med lidt øv-fotos, hvorfor er det så mørkt når man er hjemme klokken 16.00? Jeg glæder mig til sommerens lyse lange dage!). Farven på malingen blev Calm Green - virkelig pæn! Grålig, men lidt grøn og alt for meget Paris-lækkerhed over sig.

    Opfriskeren med benene kan bruges på rigtig meget - især IKEA-møbler. Hos Pretty Pegs er der også højere ben, til fx. sofabord, skrivebord eller høj taburet. Et væld af muligheder, hvilket også kan have sine udfordringer – jeg er ikke så god til at begrænse mig! 


    Sponsoreret (men takket ja til, af egen fri vilje og uden moneters)



    0 0

    Jeg elsker det udtryk fra Aristocats, når den noget bøvede Edgar laver mælk til Duchess og killingerne (Marie, Berlioz og Toulouse, ORK ja, jeg kan navnene!).  Ikke at det skal handle om hverken kluntede tjenere eller kattemissere ... Men ...

    Lige præcis dén vending med 'creme de la creme', tænkte jeg på da jeg lavede blomkålscreme til aftensmaden forleden: Blomkålscremen var smooth, delikat og helt vildt nem at lave! Den bagte laks dertil er jo altid god. Er kæmpe laksefan, og jeg husker tydeligt en barndomskæreste som der altid sagde "Du spiser jo altid fisk?" - som om det var dårligt? En klar grund til, at han forblev en barndomskæreste. Jeg er virkelig typen der kan li' alt godt fra havet og den går bare ikke med en der ikke holder af rødspætteånde ... Mm!




    Laksen røg i et fad, Kikkoman teryakisauce udover, en god klat dansk honning og et drys salt og peber. 12 minutter i ovnen, og med porrerne dampet i mikroovnen og blomkålen på blus, blev aftensmaden fixet på 30 min. Børnene sprang let og elegant over porrerne, men det går - jeg husker heller ikke at jeg som barn var begejstret for den lange urt.

    Til gengæld er de soyaristede mandler altid et hit. Dem har jeg lavet tit og ofte, især om sommeren, hvor trangen til alt sødt og salt går amokka. De fik dog lov til at hapse dem ved siden af fisken og blomkålen, for der er noget med børn og det der med at blande maden sammen – det er lidt en skændsel, ikke? De lærer det, de lærer det.. En dag spiser de en ret spækket med løg, porrer, peber og helt sikkert også lidt rå jordskokker og de vil sige "mmmm". 





    Panden ser noget speciel ud efter mandlerne har suget til sig - men den er nem nok at gøre rent, bare rolig

    Retten her vil klart blive gentaget, og porrerne kunne måske klare en udskiftning til noget med squash – dét er nemlig agurkens fætter og dén kan børnene altså godt spise :-)

    Opskriften er fundet 
    på Kikkoman.dk  hvor der er helt vildt mange gode opskrifter (og ikke kun asiatisk inspirerede)

    _________________________________________________________________________________

    Du skal bruge (til 4 personer):

    4 laksesteak/fileter, ca. 500 gram
    ½ dl Kikkoman Teriyaki marinade eller soyasauce
    1 spsk. honning
    1 blomkål, ca. 450 g
    Ca. 2½ dl bouillon
    100 g flødeost
    3 porrer (eller noget andet :-)
    50 g hele mandler
    ½ dl Kikkoman naturligt brygget soyasauce
    Salt og peber

    Sådan gør du: 

    Læg laksen i en bradepande og dryp med Teriyaki marinade sauce samt honning. Bag den i ca. 12 min. ved 210°C.
    Del blomkålen i små buketter og damp den mør i bouillon ved svag varme under låg.
    Blend med flødeost til en dejlig tyk creme og smag til med salt og peber. 
    Rens porrerne, skær top og bund af og del hver porre i 4 lige store stykker. Damp dem i letsaltet vand i ca. 5 min. under låg (du kan med fordel gøre det i mikroovnen, evt. i en tupperwarebøtte med lidt vand i bunden :-). Rist mandlerne i naturligt brygget sojasauce til væden er helt fordampet og hak dem groft.
    Anret laksen på en bund af blomkålscreme sammen med porrer og drys med Kikko-mandler.
    _________________________________________________________________________________





    Vi fik den her omgang aftensmad sponsoreret, næsten ligesom når vi napper en omgang
    mad hos svigerfamilien, ved venner eller hos min mutti.

    0 0

    "Murer du også?!".

    Ja. Jeg har sgu muret! Fuge hen, fuge ned, fuge hen igen og ned igen. Svirp med håndledet, ind med klatten og pres godt til. Det er ikke et uddrag af en klæbrig  erotisk novelle, det er bare sådan du gør, når du fylder fræsede fuger ud i murværket.

    Det til højre er netop færdigfuget og står stadig mørkt. Det venstre har tørret et par dage.
    Og nu... Nu er det gjort heeeeeeele vejen rundt om huset!

    Da vi desværre ikke kom med i årets sæson af "Nybyggerne" trods vi blev castet og fik et lille håb om at vi kunne få den vilde mulighed for at udføre alle de idéer vi har til en bolig (og så endda i Farum, hvor jeg er opvokset og vildt gerne vil flytte tilbage til - suk!), så lavede vi en laaaaang to-do-liste og begyndte - næsten - fra en ende af herhjemme.

    I årenes løb er der lavet meget, men tanken om et nyt hus der alligevel var vores, lokkede virkelig meget og derfor skrev vi i sin tid til casterne af Nybyggerne, da de søgte nye deltagere. Et par videofilminger senere og lidt frem og tilbage, blev vi desværre sorteret fra. Jeg har af ren skuffelse været mega baby-fornærmet og slet ikke set programmet. Min kæmpe skuffelse og store ego kunne ikke klare det! Haha, jeg har sgu ondt af mig selv!

    Aller fuger er her fræset med en fugefræser
    Fyldning igang 
    Det er virkelig sådan man gør... Fuge hen, op, ned og derudaf...

    Vores hus trænger stadig til en ordentlig omgang og ikke mindst haven. Men det kommer, det kommer! Små skridt af gangen, trods min størrelse 39-40 i sko (altid 40 når jeg napper de billige sko fra Zara!). Som ham den smilende gut, der i dag hentede den hængeparasol jeg har haft til salg på dba sagde: "Hus og have, der er nok at lave!". Jep!

    Jeg synes det er så fedt at lave noget - også PÅ huset og ikke kun I huset. Det er virkelig fedt at gøre og ikke mindst at kunne. Når det hele står færdigt behøver jeg ikke lyve når jeg fortæller folk "at det har vi selv lavet". Normalt er det sgu kun manden der tager de lidt hårdere opgaver, men jeg synes det er så fedt at være med til det og nyder det. Undtagen når jeg er lidt dvask og godt kan mærke at jeg allerhelst ville ligge på sofaen med 200 kroner bland-selv-slik (inklusiv saltbananer) og iskold Coca Cola. No zero!

    Men for fa'en hvor er det bare underligt for min omgangskreds at høre. "Nå... Har du muret? Kan du det?". Hvorfor skulle det kun være mænd der kan det? Måske er det bare fordi vi kvinder har vænnet os til at vi ikke gør "den slags". Vi er sådan nogle der lunter rundt og sørger for mad til mændene, giver dem en kold øl og så klarer vi ellers børnene ... Men det gider jeg virkelig ikke. Jeg vil fandeme da være med! Arh, det lyder lidt mere stereotypt end jeg vil have det til at være. Men det ER bare mere normalt, ikke? Eller?

    Så fint, så lyst og færdigt!


    Så er der lige det der med oprydning.. Maling af udhæng..
    Fliserne skal omlægges og og og... Never ending! 
    De vil egentlig gerne hjælpe til, men det er alligevel ikke heeeeelt et arbejde for børn...
    Så nu er murerne så fine! Sprøde og lysnede, da vi har ladet fugesløret sidde og ej afsyret det. Fugerne SKULLE skiftes uansethvad, de var så porøse, at de smulrede hvis jeg kørte en finger igennem dem (igen, ikke en kinky novelle!). Det giver huset et helt andet udtryk, selvom stenene stadig ses. Først havde jeg jo en drøm om filtsning/vandskuring – men med onde blikke og nægtelse fra Jonas, der fik fortalt hvor besværligt det er når det på et tidspunkt falder ned i flager, fik vi forsøgt os med noget andet. Ved et tilfælde (og tidsmangel) fik Jonas ikke afsyret den første væg med det samme og vi opdagede at det gjorde sig rigtig godt, præcis som det stod.

    Og det der med at vi har sparet lige omkring 160.000 kroner ved at gøre det selv, det napper jeg som en lille bonus...

    0 0



    Arh... Endelig lidt dunkle toner i stuen. Jeg kan åbenbart ikke hvide vægge for længe af gangen. Det er kedeligt, det er nøgent og ikke så rart for mig. Der mangler noget – og det der manglede, det var en væg i en farve (eller tone).

    ____________________

    F Ø R
    Det er jo slet ikke grimt eller noget, med hvide vægge. Det er bare noget andet!


    ____________________

    E F T E R
    Jeg er så glad! Det sødeste skete igår, da Mynthe havde et par veninder hjemme. Min store datter Mynthe viste stolt stuen frem og de besøgende piger blev hurtigt enige om, at det var så pænt med den mørke væg. Dét har de altså ret i!

    Sofaerne er så småt ved at klare sig herhjemme. Jeg er ellers ikke til lædersofaer, men nu var jeg efterhånden også meget træt af at støvsuge mellem 1-2 timer dagligt(!) pga. Bertas hår (det er vores hund! Haha).
    Sofabordet er fundet på Formajour.dk. Eames-gyngestolen er til salg - var det noget?

    Om en grå væg er rar, det tror jeg ikke helt man kan sige - men den er så flot, så blød at se på og helt mat. Gik på jagt efter en kalkmaling jeg havde hørt om og fik spurgt ud i æteren om der var en der kendte til den, på min 'private' profil på Instagram. Annie Sloan var navnet jeg ikke kunne huske (og tak for hjælpen, I er nogle gutinder!) - et par dage senere stod hun i min stue, selveste Annie Sloan (eller bare malingen). Fik min maling fra 1stfloor.dk, der findes dog forhandlere overalt i landet, oplysninger om det findes lige her.

    For at undgå den der nubrede duttede overflade, blev kalkmalingen malet på med pensel, af samme mærke. På en murstensvæg er det et lidt hårdt arbejde, da alle rillerne skal køres over et par gange, men det var umagen værd. Malingen dækkede så helt ekstremt godt, at jeg dog heldigvis kun behøvede at male én enkelt gang, trods tørretiden kun er 40 minutter(!). Wuhu!

    Næste skridt i processen var at finde/lave noget til forstærker og så få malet kabelbakke og kabler med kalkmalingen også, så de blender helt ind i væggen og ikke giver tics i mine øjne. Jagten på et tv-møbel har stået på i nogle år efterhånden, men intet falder i min smag. Overhovedet. Og dog. Fandt et til knap 13.000 kroner, men synes alligevel ikke at møblet var så pænt at det var prisen værd. Og så er det jo bare til forstærker, som jeg måske i forvejen ikke holder såååå meget af, men jeg orker ikke dårlig lyd! Så må man gå på kompromis.

    I kælderen havde jeg et gammelt IKEA bord stående, som ikke blev brugt. Det var mørkebrun/sort laminat (den der klassiske IKEA-overflade) og jeg gav det en omgang maling. Kalkmalingen hæfter nemlig på alt: du skal hverken grunde, slibe eller noget som helst. Jo, en klud over emnet inden maling er en god idé, men jeg tror nu sagtens det kan hæfte uden :-)

    Så må det være sådan her, indtil der en skønne dag står det TV-møbel der gør mit liv bedre (skal vi sige... Aldrig?). Jeg er nu også ret tilfreds med det her!

    Bordet er et gammelt IKEA-sofabord, som var i laminat og stål. Hele baduljen blev malet med kalkmalingen og det hæfter sgu! Kabelbakken og ledningen fra højtaler har også fået maling og er mindre synligt nu.
    Den fine planteplanet er fra PYNT på Vesterbrogade. Den hænger så fint, lige midt i det hele.
    Væggen til højre for den nymalede grå væg. En liiiille snert grålig kunne den da godt trække - eller en rosa?!
    Jeg kan altså godt li' farver derhjemme.

    Det gør bare noget for mig, med noget andet end hvide vægge. Stuen bliver mere os, mere hyggelig og knap så "flad". Fristes også til at male en lys lys grå farve på væggen til højre for denne, for ikke at skabe et heftigt farvekaos, men alligevel give rummet lidt mere karakter og samtidig ikke lade farven være for mørk, da lyset der kommer ind fra vinduerne lige overfor, nok ville blive slugt for meget.

    Men kalkmaling, dét skal det være! Så fin mat, kan vaskes over hvis nu uheldet er ude og der ender ting og sager på væggen (kids, you know). Smid gerne et link til inspiraton kalkmaling, jeg er ret så hooked på det og vil gerne se hvad I andre har lavet med det, eller hvad I kunne tænke jer at male, med det matte guld.





    0 0
  • 04/14/16--01:14: Nem og hurtig kiksekage


  • Første gang jeg smagte kiksekage, var jeg omkring 7-8 år og til fødselsdag hjemme hos Anna. Jeg husker ganske tydeligt at jeg undrede mig over at jeg aldrig havde smagt det før. Jeg elskede de der gyselige Prince-kiks som jeg altid skilte ad, skrabede chokolade af med mine nederste tænder, hvorefter jeg spise de to tørre kiksedele sammen. Kiksekagen var jo en kæmpe Prince-kiks, bare med en hulens masse chokolade, som jo egentlig var det allerbedste!

    Hvad jeg ikke vidste dengang, var at de blev lavet på palmin og den slags skal og bør man selvfølgelig ikke tænke på i den alder, men bare nyde at dine tanker flyver omkring alt muligt andet: om du nu får det seje Polly Pocket, om du nu kan ligne Melanie B. nok når i skal optræde som Spice Girls på fritteren og aaaaaalt det en lille pige i 90'erne bekymrer sig om og tænker på.

    Nå, men den kiksekage. Den var vild! Og det er den stadig. Jeg har fikset mig frem til en lidt mere delikat og "let" udgave, med lidt andre ingredienser. Smagen er stadig vild og skøn!

    Opskriften her passer til en normal brødform og ikke den mini-udgave jeg har vist på fotoet. Ved den størrelse, skal opskriften halveres eller deles op i 1/3.

    Opskriften kan SAGTENS laves på slum, men det er vigtigt med ingredienserne der får det hele til at stivne. Den her opskrift på kiksekage, er nem og hurtig at lave, kræver ingen æg og selvfølgelig heller ikke palmin.







    DU SKAL BRUGE
    - 300 gram mørk chokolade (gerne en god en over 70% eller en blanding af hvad du nu har)
    - 3 dl piskefløde
    - 100 gram smør (ikke kærgården, den  bliver ikke lige så hård som rigtig smør)
    - 100 gram flormelis
    - Vanilje (brug evt. 1-2 teskefulde vaniljesukker hvis ikke du har ren vanilje)
    - Vaniljekiks (Mariekiks kan sagtens bruges, hvis ikke du kan finde de firkantede)


    SÅDAN GØR DU
    Hak chokoladen.

    Kom fløde og flormelis i en gryde og varm det op. Det må ikke koge, men skal være varmt.

    Tag gryden af blusset. Bland chokoladen og flormelis i og rør godt sammen. Når det ser fint og glat ud, kommer du smøren i - det er nemmest at få rørt det sammen, hvis smørret er i mindre tern.

    Lad det køle lidt - det må dog ikke størkne. Ca. 10 minutter burde være fint.

    Beklæd din form med bagepapir. Et trick er at vride bagepapiret under vandhanen og mase det sammen og herefter beklæde formen, bagepapiret vil meget lettere forme sig herefter.

    Nu skal der bygges kiksekage!

    Begynd med chokolade i bunden, læg herefter et lag kiks. Sådan fortsætter du. Husk, at det sidste lag skal være chokolade. Sådan!

    Suk, hvor er jeg kagesulten lige nu.

    Tip! Du kan også knuse kiksene, blande dem med nødder, eller lave den med nødder alene - det smager altså også godt :-)

    0 0

    At gå i seng og derefter vågne op i rent sengetøj, med sommersolens stråler der varmer dine øjenlåg, så du vågner med et smil på læben og derefter husker, at det er i dag du er så jävlens heldig at få lov til at slubre det nye IKEA katalog for 2017 i dig – altså EN HEL UGE før alle andre, er svaret på livets lykke! ... Næsten. I dag var den dag – bortset fra at sengetøjet nok burde skiftes for en uge siden, mørklægningsgardinerne (fra IKEA) virker upåklageligt så intet sol ryger igennem og smilet var nok mest af alt en nervøs trækning i mundvigen fordi jeg var vildt træt da alarmen ringede. Det der med kataloget, det er rigtigt nok og det er et skønt katalog!



    Som altid er der enkelte ting der bare stikker helt ud fra alt andet hos IKEA: den kommende PS kollektion er sej, men også liiiiidt for sej, for sådan en halv-konservativ som jeg. En sofa med bløde pigge, det er absolut coolness! Og alligevel så kan den ikke placeres på mit parkett i huset.

    Foto fundet her
    Vildt vildt sej, men sådan er det - alt kan jo ikke komme med hjem, der må udvælges og udpeges, forundres og smiles, det giver det bedste i sidste ende.

    I modsætning til det bløde, puffede og vamsede herover, kommer der det svedigste designsamarbejde (hold op hvor jeg slynger om mig med fabelagtige ord: SVEDIGSTE?!). PIET HEIN EEK x IKEA = Rattan. Wuhu!

    Rattan skal ikke nødvendigvis dunse af gammelt sommerhus eller være svøbet ind i en lidt sær kombination af storblomstrede gulplettede puder. Senere i 2017 kommer samarbjedet mellem IKEA og Piet Hein Eek til at få sin plads i varehusene, og jeg skal love jer for, at jeg bliver en af tosserne der står klar på at hive en af sagerne med hjem. Det dérsens rattan, det er skide godt. Og det her samarbejde, det er enormt godt! Herunder vises er et par prototyper til kollektionen "JASSA", som kommer senere i 2017.





    Alt det når vi til som året skrider frem. Lige nu og her, er der allerede drysset nyheder ind i IKEA. En storsellert allerede er opbevaringsbordet KVISTBRO. Det findes i et par forskellige farver og størrelse. Det store som ses på fotoet står til 399,- og er allerede nu i varehusene. En anden fin sag er kurvene FLÅDIS. Dem har jeg allerede neglet og de er i øjeblikket udsolgt, men kommer sikkert tilbage lige om straks igen.

    En jeg tænker bliver en vinder, er LIXHULT skabet her. Den grå tone, den matcher Instagram-bolig-universet fuldstændig! Prisen er absurd, så det er lige før jeg bare hapser et par skabe med hjem, bare fordi... 249.... 249!!!

    Bordet KVISTBRO
    Ind i mellem kan man nu godt undres over hvordan de finder på navnene til tingene..
    Her er FLÅDIS kurvene
    LIXHULT skabene findes i forskellige udgaver, men den lyse grå, den tiltaler mig mest

    IKEA er efterhånden også det samme som at sige 'køkken'. Og selvom jeg blev lidt mobset over at de for nogle år siden ændrede deres køkkensystem, så os der har FAKTUM ikke bare liiiiige kunne få nye fine låger, så kan jeg da godt se, at nyhederne til køkkenet er pæne. Jeg vil ikke helt se det, for det kan ende med at blive et stort projekt hvis jeg virkelig viiiirkelig forelsker mig i en køkkenlågenyhed, men jeg kan se det ... Det kan jeg ... Lidt.

    Bordpladerne har også fået lidt nye fætre og BARKABODA er ret flot.



    Jeg kan altså ikke lade være med at kopiere noget af hvad der står forrest i det nye katalog, det er så simpelt, næsten patetisk og fint. Og rigtigt! For når alt kommer til alt, er det bare et blad, men en stor del af vores verden. Der er lagt en masse bag, tanker, idéer og det er det der gør det så anvendeligt for os alle, at bruge IKEA på en eller anden måde.

    "... Ha' en skøn dag, og tag det roligt, hvis du koger pastaen for længe: det gør vi mennesker, for det er en del af livet".



    Tænk sig... Kataloget når ud til omkring 255 millioner mennesker! Det er altså helt vildt. Den her video, den er ret fin og hvis du lige har 5 minutter du skal have brændt af på noget vigtig viden om IKEA's verden og gøren, så se den, den er hyggelig (og undertekster på fransk, så hvis du er lidt chic så kan du lære dét samtidig):




    0 0



    Forleden summede jeg rundt på Instagram og mit øje fangede en profil ved navn "boerneloppen" (udtal helst 'oe' som de gør i "Børnefonden"-reklamen, så bliver det lige en sjat bedre). Superloppemarked, er det helt kort fortalt at Børneloppen skal operere under. Sælg dit pæne, stadig brugbare brugte børnetjuhejs, tjen en skilling – og pas så også lidt på med at du ikke bliver for fristet af de andre loppere, så du ender med et minus :-) Et hurtigt kig ned over profilen afslørede et koncept/forretning der end ikke var åbnet endnu – jeg kan altså godt li' at være first mover på nye hit, så jeg læste videre og efter 7,3 minutter blev jeg enig med mig selv i, at jeg ville være med!

    1. oktober åbner de, og jeg har 2 reoler. Det er slet ikke nok, til alt det stads jeg efterhånden har hoarderet til mig, men det er en begyndelse. Børnene beholder jeg dog, men deres brugte genstande og tøj, som de ikke får brugt mere, det skal altså videre.

    Jeg fik en hurtig chit-chat på Instagram med Johanna fra Børneloppen og nu er jeg så den ene af de virkelig mange, der allerede har booket stand til åbningen, som er lige om hjørnet.




    Førhen har jeg haft succes med at sælge forskellige sager og tjene lidt knaster hos en forretning med lignende koncept, der var der bare ikke fokus på én type varer, som Børneloppen har. Jeg kan næsten ikke tro andet end at det er nemmere at sælge og finde de ting man er på jagt efter, når man ved at der KUN er én slags varer: i dette tilfælde børneprodukter, som tøj, bøger, udstyr, legetøj og alt der omhandler børn.

    De klassiske loppermarkeder i weekenderne er også altid hyggelige at snuse rundt på, men forskellen på det og konceptet her, er at du kan besøge det i normal åbningstid - og at man som reollejer kan sælge uden at være til stede og fylde op/ordne reolen når man har tid.

    Børneloppen har et website hvor du kan læse mere.

    Læser du med her og har et tip eller 10 til hvordan man kommer bedst af med sine ting, prissætter osv., så synes jeg absolut du skal være mit orakel og skrive en kommentar :-) Jeg vasker, stryger og rengør altid børnenes brugte ting og sager før salg, meeeeen det kunne jo være der sad en eller flere med gyldne tips som jeg må gøre brug af.


    Det er desværre strengttaget nødvendigt også at nævne, at indlægget her er skrevet af begejstring og lyst til at dele budskabet og ikke fordi jeg er blevet bedt om det eller er blevet sponsoreret - næh nej, jeg er bare ret så tilfreds med konceptet :-)

    0 0

    I år blev kagen til minis fødselsdag meget skrigende, lidt kunstig, men mest af alt hamrende lækker – og nem at lave! My Little Pony stod den på og det er altså ikke noget jeg ellers har gjort det så meget i. Indrømmet, jeg har været på Pinterest for at finde idéer. Men på Pinterest er alt med ordet "easy diy" i titlen, slet ikke særlig easy. Overvej lige de her kager(du skal være logget på Pinterest for at se dem).  De er seje, men slet ikke et gear jeg kan være med i. Gid jeg havde tid, lyst og mulighed for at nulre fondant i flere dage. Jeg kan bare ikke og smagen kan jeg heller ikke li' af det. Det er jo altså, bare en kage.. Men den MÅ jo gerne være rigtig fin og ikke mindst lækker.

    Derfor blev det min helt egen "easy diy" måde det blev gjort på.







    Selve kagen blev denne fra Anne au Chocolat, som jeg doblede op (900 gram(!) brun farin! YES!) og overtrækket en cream cheese frosting med et par dryp pastafarve i turkisblå – pyntet med minilinser og regnbuestrimmelslik fra det lokale Slikland (slik, som ikke passer heeeelt  smagsmæssigt, men den er jo som lavet til den her syntestiske farveverden!). Stjernerne er fra et kagesæt fra Meri Meri, købt hos Karrusella.

    Meget apropos cream cheese frosting.. Den klumpede, den jeg lavede. Stod lidt som en deltager i kagedysten og var ved at græde over små smørklumper i min frosting. Jeg smed frostingen i mikroen i 10 sekunder.. Rørte lidt i den... 10 sekunder igen.. Rørte lidt.. i mikroovnen igen i 5 sekunder. Røre, røre, røre – og så var den lige så smooth som ønsket. 

    Selve ranken har jeg lavet på computer. Eller... Papiret. Tegnede 2 x trekanter der sad sammen i den brede ende i InDesign, tilføjede bogstaver, begge veje, printede, klippede, foldede dem på midten og limede flagene på garn. Derefter blev det viklet om et par grillspyd og et par tørre pom pom'er fra skuffen blev afslutning. Pony'erne fra skuffen blev sneget ud i løbet af natten, vasket grundigt, bobbet hår (jep, jeg har snøret Pinky Pie og vennernes hår om et stykke rullet køkkenpapir, så det fik et fint swung). Aaaaaaaaarh.. Så fint, så velsmagende, så rart!

    Hvis du ikke selv kan lave trekanter med bogstaver derhjemme, har jeg lavet en PDF med trekanterne alene, så kan du i hånden skrive navnet på dem.

    Det var virkelig en dejlig, dejlig dag, høj sol og en lækker kage – dét er jo aldrig helt skidt.

    0 0
  • 09/27/16--06:49: Kanelgifler


  • Da børnehaven var her forleden for at fejre Pixies fødselsdag, blev der serveret pølsehorn, frikadeller, grøntsagsstænger og kanelgifler til dessert. Det er egentlig mini-kanelsnegle, men ordet 'gifler' sat sammen med 'kanel' er noget alle børn kan forholde sig til.

    Selve dejen er en pizzadej med udgangspunkt i denne opskrift (som altså er ret god og giver meget dej - så hvis I ikke helt ved hvad I skal have til aftensmad, så lav hele opskriften og brug halvdelen til 2 pizzabunde og resten til de 36 kanelgifler). Jeg har halveret opskriften og herefter har jeg brugt den som hvis det var en almindelig dej til kanelsnegle. Selve fyldet er lidt på slum. Derfor er denne opskrift lidt sjusset frem og du kan helt sikkert bruge mere eller mindre af fyldet, alt efter hvad du ønsker (mere er aaaaaltid bedst :-). Selve dejen dertil, den laves dog sådan her:

    DEJ
    500 gram hvedemel
    2,5 dl vand
    25 gram gær
    3 spsk smagsneutral olie (eller magerine, smør, andet fedtstof)
    2 spsk sukker
    2 tsk vaniliesukker
    Lidt salt

    REMONCE
    150 gram blødt smør
    50 gram sukker
    75 gram brun farin
    2 spsk kanel

    Gæren opløses i vandet som skal være lunkent. Bland resten af ingredienserne, gem lidt mel eller ha' lidt ekstra at ælte med.

    Ælt dejen rigtig godt, til den er blød og lækker, men samtidig giver "slip" på hænderne. Form den som én stor bolle. Slå et kryds med en kniv øverst og pak dejen ind i husholdningsfilm. Lad den hæve 1/2 time-1 time på køkkenbordet.

    Tænd (varmlufts)ovnen på 200 grader.

    Bland remoncen sammen.

    Så kommer vi til dejen der skal forklares - selve dejen skal deles i 3. Hver del skal rulles ud til et aflangt rektangel. Ca. 15 x 30 cm og omkring 5-8 mm tykt.

    1/3 af remoncen smøres på i et tyndt lag. Herefter skal dejen rulles, på den lange led, så du ender med en tynd pølse (åååååh mit barnlige sind, kom til at fnise her).

    Skær herefter rullen ud. Der skulle gerne være ca. 12 gifler på hver rulle.

    Hver lille rulle skal herefter - med den fine skårne side op af - lige trykkes let, så den bliver mere "rund".

    Jeg valgte at lægge giflerne i muffinsforme, så de var nemme at dele ud bagefter. En anden fordel kan være at lægge alle giflerne meget tæt i et ildfastfad, så remoncen bliver delt alle giflerne i mellem - mmm!

    Inden du bager dem, så drys med lidt sukker ovenpå hver giffel.

    Bag dem i den nu 200 grader varme ovn, indtil de er let gyldne. Det plejer at tage 7-8 minutter - de skal jo heller ikke være for tørre :-)




    0 0
  • 10/08/16--11:23: Bogkasse med ben / DIY



  • Vi har længe haft den her omvendte bogkasse fra Jem & Fix til Pixies bøger. Jeg har mange gange tænkt at den virkelig var meget lidt køn med alsin hvide slidte laminat. Jeg har dog ikke kunne finde en pænere eller bedre løsning. Bøgerne har tidligere stået på hylde med kun bogryggen ud af, men dét gav altså ikke Pixie et overblik over bøgerne og slet ikke mere lyst til at læse/kigge i dem – og heller ikke for os voksne, der skulle læse godnathistorier. Så bøgerne kom tilbage i boghyldeholderen.

    Denne milde forvandling tog et par timer, og den er blevet så fin – synes jeg. Og det bedste er altid, at den også fungerer i praksis.

    Jeg har sat ben på fra Pretty Pegs og det er nemt at bestille, sætte på og inden da have mulighed for at personliggøre dem en snas. Det eneste problem jeg havde i dette tilfælde, var at jeg ikke havde mulighed for at sætte beslaget længere inde, da der kun var en ramme at skrue skruerne ind i. Derfor kan den lille metalliste ses udefra. Det er til at leve med. Man kan så absolut nok finde på en anden løsning, de her ben var bare lige i "gemmeren", så de røg på.

    SÅDAN GØR DU:
    Male, male, male, tørre, tørre, tørre. Der er ingen slibning her, til trods for det er laminat. Jeg har malet med den matte kalkmaling fra Annie Sloan i farven 'Paris Grey'. Ret så pæn og meget medgørlig. Den er købt hos 1stfloor.dk. Det gode ved den maling er af den er fri for alt muligt gift, så Pix kunne også give en hånd med. Dog kun ved første lag maling, så blev det ligesom for keeeeedeligt at hjælpe mor :-) Der skal ikke slibes med denne maling, som hvis du bruger helt normal maling. Kalken binder ret godt på laminaten og derfor er det ikke nødvendigt. Maler du lidt noget klatværk mellem lagerne kan du snildt slibe, men det skal ikke være for at lade malingen binde på overfladen, det klarer den fint selv. Som efterbehandling kan du give kassen matlak, det kan købes i alle byggemarkeder for få kroner. Det er så smækfyldt med alverdens ondskaber, så det skal selvfølgelig gøres uden børn og udenfor i den meget friske luft.

    Benene er stjernenemme at sætte på. Jeg har taget billeder af hele processen, så du kan lure den af her, og se hvad jeg mener med at jeg ikke kunne fæstne dem længere inde og undgå den lille synlige metalkant.

    Metoden her kan jo bruges til alle slags kasser, også dem med ét rum. Der kan laves plantekasser, hvilket jeg tænker kunne få en bund af vinyl eller måske endda med små fliser, så man undgå lidt restvand at løbe ved siden af.

    Guiden i billeder følger her:

    Slidt og knap så pæn bogkasse. Normalt skal den hænge på væggen, men den fungerer så meget bedre på den anden måde.

    Pixie ville såååååå geeeeeeerne hjælpe - det er ikke helt på niveau med min tålmodighed, men hun klarede det nu ret godt!

    Benene fik en gang malertape og blev kun malet på de første 12 cm. De fik 1 lag maling.


    1. lag! Et til lag blev givet og så var jeg klar til at bore beslag fast.

    Her ses det tydeligt at beslagene ikke kunne sættes anderledes. Bagpladen er en tynd plade og kunne ikke bores i.

    Jeg markede hvor jeg skulle bore. Brugte et 2 mm bor til de her skruer.



    Benene fra Pretty Pegs har alt med til montering.





older | 1 | 2 | 3 | (Page 4) | 5 | 6 | newer